23948sdkhjf
Del siden
Job

R&D Project Manager

Vil du være med til at sætte et markant aftryk på den grønne omstilling og blive en del af en international virksomhed, der udvikler og sælger noget af verdens mest innovative og fascinerende tekniske udstyr til den maritime branche?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Brænder du samtidig for at sikre at projekterne styres sikkert i havn, så er det muligvis dig vi søger.
 
Stillingen

I rollen som projektleder varetager du relationen til kunden og bliver ansvarlig for projekteksekveringen og dermed også for leverancen – herunder tids- og ressourcestyring. Du får ansvaret for styring af projektteamet samt gennemførelse af projekter på en økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. 

Dine primære arbejdsområder bliver blandt andet:

  • Eksekvering af udviklingsprojekter i henhold til kvalitetsstyringssystemet 
  • Nedbrydning af projektets leverancer i delopgaver
  • Sikre at relevante ressourcer/kompetencer allokeres til projektet, så projektet bemandes med det rigtige projektteam 
  • Opbygning af projektorganisation med klart definerede roller og ansvar for projektdeltagerne 
  • Kommunikation med kunder og øvrige interessenter 
  • Sikre at projektet leveres inden for aftalt scope tid, rammer, økonomi og kvalitet i samarbejde med faggruppe managers 
  • Håndtere scope-ændringer rettidigt i projektet i forhold til omfang, tid og økonomi
  • Afvigelseshåndtering og risikominimering. 

Du får ligeledes en rolle i løbende at sikre samarbejde og koordinering på tværs af faggrupper og afdelinger. 

Din base bliver på vores hovedkontor i Hedensted og vil i stillingen få reference til Head of Product- and Project Management. 

Faglige kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du har en baggrund som maskinmester, maskiningeniør eller lignende. Du har solid teknisk forståelse – gerne både mekanisk og på el-området og flere års erfaring med projektledelse. 

Derudover forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Dine IT-færdigheder er gode og du behersker Office pakken samt brugen af ERP-systemer.
 

Personlige kvalifikationer

Din personlighed er udadvendt, og du finder det naturligt at opbygge og pleje relationer til både kunder og kolleger. Din kommunikation er tydelig og imødekommende, og du har en naturlig gennemslagskraft. Dit aktivitetsniveau er højt og du har en proaktiv indgangsvinkel til opgaveløsningen.

Du besidder et analytisk mindset og kan derfor analysere og vurdere problemstillinger med de dertilhørende følgevirkninger. Du er systematisk, evner at prioritere i en travl hverdag og sætter en ære i at levere resultater af høj kvalitet.

Vi tilbyder

En spændende stilling i et inspirerende og dynamisk miljø. Vi vægter ansvar, bæredygtighed, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er klar til at hjælpe, når der er behov for det. 

Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. 

Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god Work/Life balance, mulighed for hybridt arbejde, når det giver mening, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kolleger.

Eltronic FuelTech

Eltronic FuelTech er den del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime sektor, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Eltronic FuelTech beskæftiger over 150 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1500 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber. 

Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 2
8722 Hedensted
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mette Riis Jensen, Head of Product- and Project Management i Eltronic FuelTech på telefon +45 40 36 28 54 eller mail mrie@eltronocfueltech.com

Send din ansøgning snarest muligt og senest den 9. juni 2025. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil. 

Søg job

Send til en kollega

0.063