23948sdkhjf

DEBAT: Kalundborg eller København? Trafik og ventetid gør det bøvlet at satse på København

Set genne

Ugens debatindlæg er forfattet af Af Mikael Friis, lastbiljournalist og containerchaufførafløser gennem snart 40 år. Bosiddende i København V. 

Som containerchaufførafløser gennem snart 40 år har jeg med stigende irritation og vrede betragtet den konsekvent negative trafikudvikling i København, hvor forholdene omkring bl.a. CMP’s containerterminal - set med chaufførbriller - efterhånden er blevet utålelige - eller faktisk har været det i en del år. Til gengæld har jeg med glæde oplevet den positive udvikling i Kalundborg, hvor det stort set hver gang er en fornøjelse at komme til og fra APMTs forholdsvis nye containerterminal for enden af Asnæsvej.

Kort fortalt lider CMP’s containerterminal - set med chaufførøjne - (bl.a.) under følgende forhold:

- Utålelige til- og frakørselsforhold via Sundkrogsgade, som i evigheder har været ét stort vejarbejde, tåbeligt placerede og usynkroniserede lyskryds samt kronisk overbelastning i myldretiderne

- Utålelige trafikforhold gennem den nuværende Nordhavnstunnel, Strandvænget/Kalkbrænderihavnsgade i myldretiderne pga. evigt vejarbejde - som oven i købet vil fortsætte i yderligere mindst 5 år pga. af anlæg af fortsættelsen af Nordhavnstunnellen under havnen.

- Utålelig trængsel omkring Vintappersøen og Motorring 3 i myldretiderne

- Utålelig toldbehandling af lastede containere samt adgangskontrol i Toldvagten pga. containerterminalens placering inde i Frihavnen. Det samme gælder Medlogs containerterminal ved siden af CMP’s bortset fra, at Medlog kun håndterer tomme containere, som ikke skal toldbehandles. Dog skal containerchaufførerne stadig stå i kø i Toldvagten, som styrer adgangskontrollen til hele Frihavnsområdet.

Tager lang tid

Også Containercares store containerdepot på Balticavej ca. 500 meter fra CMP’s containerterminal håndterer kun tomme containere men lider også under ovennævnte trafikale forhold. Dog ligger Containercare uden for Frihavnsområdet og kræver ikke besøg i toldvagten.

Ofte tager ekspeditionen af en lastet container ind i CMP og en tom container ud af f.eks. CMP/Medlog/Containercare 45-60 min. pga. de bøvlede arbejdsgange og de elendige til- og frakørselsforhold. Dertil skal lægges mellem 30 og 90 min. forsinkelse i myldretiderne pr. tur pga. trængslen på Motorring 3, i Nordhavnstunnellen og ved Vintappersøen. Og endelig er det ingen overdrivelse at kalde chaufførfaciliteterne i både CMP, Toldvagten, Medlog og Containercare for elendige - ja faktisk ikke-eksisterende bortset fra et (1!) toilet i den ellers helt nybyggede Toldvagt.

Ingen forsinkelser

Omvendt er det meget sjældent, at der opstår forsinkelser ved levering og afhentning af både lastede og tomme containere hos APMT i Kalundborg. De lastede containere er på forhånd toldbehandlet i Nr. Alslev, og er toldbehandlingen ikke gennemført korrekt på forhånd, kan man hverken komme af med eller afhente en lastet container. Ekspeditionen af tomme containere går som regel som en leg med en samlet ekspeditionstid på under 15 min. i alt.

Et af de få kritisable forhold ifm. med APMT-terminalen er, at der på flere af broerne på vej fra Jyderup til Kalundborg og retur mod Storkøbenhavn blot er skiltet med 4,0 og 4,1 meters frihøjde, hvilket gør det til lidt af en udfordring at køre med specialcontainere med måske 4,3 meter eller 4,5 meters højde. Samtidig er chaufførfaciliteterne hos APMT også mildt sagt mangelfulde.

M3 er slem

Men hov, der for resten slet ingen, der har nævnt Kombiterminalen i Høje Taastrup som alternativ eller supplement til containerterminalerne i København og Kalundborg. Den ligger perfekt placeret uden for Motorring 3 og de værste myldretidsproblemer med fin forbindelse til Roskilde den ene vej og Køge den anden vej. Her kunne med fordel et langt større antal både lastede og tomme containere til Storkøbenhavns-området håndteres.

Eksempler på typiske køretider med containerlastbil (kørsel i myldretider i parentes):

CMP til og fra Glostrup-området: ca. 25 km, ca. 30 min. (op til 60-75 min)

CMP til og fra Høje Taastrup: ca. 35 km, ca. 40 min (op til 75-90 min)

CMP til og fra Skandinavisk Transport Center i Køge: ca. 55 km, ca. 50 min (op til 90-120 min)

APMT til og fra Glostrup-området (via Roskilde) ca. 95 km, ca. 85 min (op til 100 min.)

APMT til og fra Høje Taastrup (Kombiterminalen), ca. 85 km, ca. 75 min via Roskilde (op til 90 min.)

APMT til og fra Skandinavisk Transport Center i Køge via Slagelse: ca. 95 km, ca. 90 min (op til 100 min.)

Trængsel i myldretid

Sagt med andre ord, så gør trængselsproblemerne i myldretiderne i Storkøbenhavn det lige så hurtigt at køre til og fra AMPT i Kalundborg som til CMP i Københavns Nordhavn en stor del af dagtimerne.

En containerchaufførs konklusion må være, at de allerfleste containerkunder inden for Motorring 3 inkl. Amager samt Nordøstsjælland som regel vil være bedst tjent med en containerterminal i København, mens alle de øvrige sjællandske containerkunder fra Taastrup og vestover samt syd for Køge-Ringsted-Slagelse-Korsør absolut må foretrække placeringen i Kalundborg.

Og det piner mig, for som bosiddende i København frygter jeg, at min vognmand snart vil bede mig om at møde på arbejde i Kalundborg i stedet for i København.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127