23948sdkhjf

Formodede pirater fængslet i 13 dage - sigtet for drabsforsøg

Dommer har vurderet, at der er grundlag for at fængsle fire formodede pirater for angreb på danske soldater

Fire formodede pirater er torsdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage ved et grundlovsforhør i Københavns Byret.

De fire var ikke selv til stede, da deres foreløbige skæbne skulle afgøres ved et retsmøde.

De er om bord på fregatten "Esbern Snare" i Guineabugten.

Her er de tilbageholdt, efter at de ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb de danske soldater, som var om bord på en mindre båd.

Angrebet fik de danske styrker til at åbne ild. Fire formodede pirater blev dræbt, mens fire andre blev tilbageholdt. En af de tilbageholdte er alvorligt såret.

Kendelsen om fængsling kan bruges af myndighederne i processen med at få bragt de sigtede til retsforfølgning i Danmark. Hvis det da er planen. Aldrig tidligere har man gjort noget tilsvarende.

De fire mænd er 33 år, 21 år og 38 år. Den sidste mand er ikke blevet nærmere identificeret.

En redegørelse fra hændelsesforløbet blev læst op af specialanklager Karen Moestrup Jensen fra Bagmandspolitiet (SØIK), og her viste det sig, at de formodede pirater havde kurs mod flere handelsskibe, herunder et hollandsk skib.

En dansk militærhelikopter lokaliserede piraterne, og derefter sejlede de en båd med fem soldater fra Frømandskorpset i retning mod piraterne.

I forbindelse med at soldaterne forsøgte at komme på skudhold for at skyde motoren i sænk, skød piraterne mod Frømandskopsets båd. De danske soldater besvarede derefter beskydningen.

Der var i alt otte pirater på båden - fire blev skudt og dræbt af Frømandskorpset.

Efter de danske soldater havde sikret de overlevende, kunne de konstatere, at der om bord på båden var flere automatrifler af mærket AK-47 samt strips og en boltsaks, oplyste specialanklageren.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.14