23948sdkhjf

Danske Suez-eksperter: ’Ever Given’-havariet er det hidtil værste, som vi har oplevet

Det var en regulært Suez Krise som medarbejderne hos Leth Agencies oplevede, da giganten ’Ever Given’ gik på grund og kastede grus i maskineriet hos agentvirksomhedens kunder

Da containerskibet ’Ever Given’ gik på grund i Suez Kanalen begyndte en af de travleste og mest hektiske perioder for medarbejderne hos Leth Agencies.

Agentvirksomheden i Amaliegade havde nemlig kunder hos rederierne som både lå bomstille midt i kanalen, men også en lang række kunder, hvis skibe var på vej mod Suez Kanalen, og nu var usikre på, hvor lang forsinkelse som skibene ville møde.

Har ’Ever Given’-havariet været den største krise, som I har oplevet?

- Ja. Absolut. Vi ser jo grundstødninger flere gange om ugen i kanalen, men skibene bliver altid relativt hurtigt bragt flot. Hvad der skete med ’Ever Given’ var ekstremt på grund af den langvarige lukning, forklarer Christina Bendix Ebert-Kondrup, Suez-operatør hos Leth Agencies.

Satsede på en kort pause

Hvordan arbejdede I under krisen?

- Vi havde jo en gruppe kunder, som lå bomstille inde i kanalen eller lige udenfor. Dem skulle vi naturligvis servicere med den senest tilgængelige information fra myndighederne. Vi havde en anden gruppe kunder, som kom nordfra mod kanalen og som jo var interesserede i at blive briefet om, hvorvidt de skulle dreje af, og gå neden om Afrika. Vores vurdering var gennem hele forløbet, at det ville være overstået relativt hurtigt, hvilket heldigvis kom til at holde stik. Samtidig etablerede vi en media task force, som døgnet rundt fulgte situationen i Egypten. Det var naturligvis frustrerende, at vi ikke var i stand til at give nogle klare svar, fordi ingen vidste noget. Vores største opgave var næsten af rydde op i den strøm af falske nyheder, som florerede alle steder, og som alle gerne vil have be- eller afkræftet. Vi brugte mange kræfter på at aflive falske historier, som cirkulerede.

Prioriteret liste

Hvad skete der, da kanalen åbnede for trafik igen?

- Myndighederne havde en prioriteret liste over skibe, der skulle hurtigt igennem: Passagerskibe og skibe, der transporterede levende dyr, kom først igennem. Tørlastskibene kom generelt bagerst i køen. Samlet set var der 400 skibe, der ventede, da trafikken blev åbnet op. Der blev ikke udgivet en samlet plan for, hvornår hvilke skibe skulle igennem. Om morgenen blev det meldt ud, hvilke skibe, der skulle igennem denne dag. Der var naturligvis frustrationer over, at rederierne ikke kunne vide, hvilken plads deres skib havde i køen, men samlet set blev ophobningen af skibe relativt hurtigt afviklet.

Mange medier - herunder Søfart - hoppede med på den falske historie om, at myndighederne havde åbnet en gammel ’historisk’ del af Suez-kanalen som et alternativ til kanalen.

Fake news

Hvorfor opstod denne historie?

- Det er umuligt at svare på, hvordan denne historie opstod. Pludselig var den bare alle steder. Fakta er, at der ikke findes nogen ’bagvej’ som alternativ til hovedkanalen. Og så alligevel... Der findes faktisk dét, der bliver kaldt en ’ancient canal’, som er forgængeren for selve Suez Kanalen, men som løb fra Great Bitter Lake ind til Nilen. De ganske få forgreninger, der findes ud fra Suez canalen idag, er meget små og kan kun benyttes af fiskebåde og små fartøjer. Det var en meget distraherende historie, fordi alle jo blev nysgerrige på, hvorvidt der ville være en vej ud af krisen. Det var der desværre ikke.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094