23948sdkhjf

Og vinderen er... Staten satser på det dybe vand i Kalundborg

Staten dirigerer massive infrastrukturinvesteringer mod Kalundborg Havn. Havnedirektøren kan godt forstå hvorfor

Staten vil gøre det lettere for hele Sjælland at sende gods ud i verden via dybvandshavnen i Kalundborg. 

Dermed får havnedirektør Bent Rasmussen massiv offentlig hjælp til at booste ambitionerne om at udvikle containerterminalen til, blandt andet, at blive Danmarks anden store containerterminal efter APM Terminals i Aarhus. 

- Denne plan vil få uvurderlig betydning. Den tilgodeser vores ønsker til den fremtidige betjening af Sjællands dybvandshavn, forklarer havnedirektøren til Søfart. 

2021 har hidtil været et godt år for havnen, som havde held med at tiltrække terminaloperatøren APM Terminals til at etablere på en helt nyanlagt terminal, 'Ny Vesthavn', og i dag driver sit sjællandske knudepunkt fra Kalundborg. 

Og de øgede trafikmængder vil altså nu blive tilgodeset med masser af ny asfalt. 

 Nu handler det i følge Bent Rasmussen om at gøre planerne konkrete: 

- Nu ser jeg frem til, at der kommer et endeligt forhandlingsresultat med de øvrige partier og ikke mindst sat tidsbillede på gennemførelsen af anlægsprojekterne, siger Bent Rasmussen. 

Regeringens ny infrastruktur-udspil foreslår følgende opgraderinger af adgangsvejene til Kalundborg Havn: 

1: 

Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg. Ifølge havnedirektøren vil dette få betydning for havnens fortsatte servicering af de kunder, der har godsstrømme fra og til hovedstadsområdet – ikke mindst containertransporterne, men også øvrige transporter som fx passagerkørsel med busser i forbindelse med krydstogtsanløb.

2:  

Planen vil afsætte midler til ”nye undersøgelser for opgradering af rute 22”. Dette betyder, at første skridt bliver taget til den såkaldte "sjællandske tværforbindelse”. En motorvejsforbindelse, der går fra Kalundborg via Slagelse til Næstved.

3: 

Regeringen peger i udspillet på bedre adgangsveje til de danske havne.
Havne er knudepunkter for klimavenlig transport ad søvejen, påpeger regeringen i planen. Regeringen vil derfor med en række investeringer på statsvejnettet og muligheder for lokale trafikforbedringer sikre bedre trafikale forbindelser til de danske erhvervshavne. Her ønsker Kalundborg Havn at blive tilgodeset i forhold til den nye vesthavn, hvor der i øjeblikket ikke kan køres med ekstra lange modulvogntog til havnen.   

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078