Sejlads med dyr er ikke for amatører - C. Clausen undgik ulykker, mens andre oplevede tragedier
Rederiet C. Clausen (CC) var i 1960-1970’erne verdens førende rederi inden for transport af levende dyr, hvor især transporten af får fra Australien til landene ved den Arabiske Gulf blev dominerende.
Det hele begyndte i Sønderjylland, hvor Carl Clausen i 1892 etablerede rederiet. Imidlertid var det sønnen Christian Clausen som fra 1921 opbyggede CC til en af verdens største transportører af kvæg, heste, grise og får.
I alle årene op til Danmark’s indtræden i EF (EU) tillod Tyskland ikke import af levende dyr som var transporteret over land, hvilket skabte en niche for CC, som blev den førende for sejlads med heste, kvæg og især grise fra Danmark til Tyskland.
Op til begyndelsen af 1960’erne var kreaturtransporterne rederiets kerneforretning, for derefter i stor stil at blive afløst af sejlads med får fra Australien til Mellemøsten.
Udvidelse af flåden
I 1975 købte CC krydstogtskibet ’Cunard Ambassador’ fra Cunard Line som efter en brand i Caribien var blevet kondemneret. Den blev ombygget i Landskrona til at kunne laste 30.000 får, og fik også navnet ’Linda Clausen’’. Skibet bevarede sit krydstogtskibs-look, og fårene blev nu transporteret fra Australien til Mellemøsten med fuld forplejning og ’all inclusive’ i tre uger med delvis havudsigt.
Der var i 1960-1970’erne fuld gang i sejladsen med får fra Australien, og CC købte yderligere linjeskibet ’Ancona’ fra ØK som fik navnet ’Dorrit Clausen’ samt en norsk bulkcarrier (’Clara Clausen’) og et par køleskibe for ombygning til fåreskibe. Et par af skibene var i joint venture med den partneren i Kuwait. Desuden købte CC to ombyggede argentinske passagerskibe til fåretransporter, og med en flåde på 12 skibe var CC det førende rederi i fårefarten. Skibene under tysk eller Singapore flag fik ’C’ navne som ’Ceres’, ’Ceena’, ’Cremona’ og ’Cormoran’.
Queen Mary
Da jeg i 1967 var shipping-elev i rederiet blev muligheden for at købe ’Queen Mary’ for ombygning til transport af får overvejet. Skibet blev beregnet til at kunne laste 230.000 får, men så store mængder viste sig ikke at være praktisk muligt at håndtere hvorfor projektet blev opgivet.
Fårene blev de første 6-7 år brugt til produktion af uld, hvorefter de som køddyr blev afskibet til Mellemøsten, hvor de ved et religiøsk ritual blev slagtet. Sejlads med levende dyr er ikke for amatører, og dyrenes velfærd er afgørende for et rederi’s renomme.
Under den 3 ugers sejlads fra Australien til Den Arabiske Gulf døde der i gennemsnit cirka 1 % af fårene, hvilket med 30.000 ombord betød 300 døde får, hvor en stor del trods alt skyldtes en naturlig død.
De døde dyr blev smidt overbord, hvor de var lækker hajføde. Australske myndigheder stiller store krav til skibenes standard, og inspicerer kritisk hvert eneste skib som skal laste får, hvorfor det var vanskeligt for nye rederier med beskeden erfaring at komme ind i fårefarten.
Et andet dansk rederi med succes var Rederiet Dannebrog som fik ombygget 3 tankskibe til transport af får. Dannebrog var aktiv i fårefarten fra Australien i 1973-85, og købte desuden linjeskibet ’Labrador’ fra DFDS, som fik navnet ’Viborg’, og som den største af skibene kunne laste 36.000 får.
Kreaturer rundt spidsen af Queensland
CC havde et par af de mindre ’I’-både i lokalfart med kreaturer fra en flod i bunden af Carpenteria bugten på vestsiden af Queensland til Cairns på østkysten. Skibene blev efterhånden for små, og CC load derfor i 1963 bygge specialskibet ’Clara Clausen’ med lav dybgang til flodsejlads for at erstatte to små skibe.
Imidlertid viste skibet sig hurtigt at være for stort, og blev i stedet sat i world-wide fart med kreaturer, til trods for at det viste sig ikke at være et godt søskib. Skibet grundstødte i 1968 på St. Lawrence floden, hvor den kom til at stå solidt fast og tør på en klippe, hvorefter skibet efterfølgende blev kondemneret.
Forlis
CC havde årtiers erfaring, og var forskånet for større uheld. Det var desværre ikke tilfældet for alle rederier, hvor f.eks.
kreaturskibet ’Farid Fares’ i 1980 på rejse fra Australien til Iran gik i brand og sank med 41.000 får. En anden ulykke var i 1990 da 10.000 får mistede livet grundet manglende ventilation på ’Cormo Express’ undervejs fra New Zealand til Mellemøsten.
Den værste ulykke skete i 1996 da ’Uniceb’ efter en brand i maskinen gik til bunds i Det Indiske Ocean med 67.500 får. Så sent som i 2009 kæntrede ’Danny F II’ ud for Libanon med tab af 10.200 får, 17.900 kreaturer og 26 besætningsmedlemmer - igen, sejlads med levende dyr er ikke for amatører.
Slutningen
I Iran blev shahen i 1979 afsat, og i 1980 udbrød der krig mellem Irak og Iran, hvilket gjorde, at CC stoppede alle anløb af de to lande. I 1980 solgte CC sin halvdel af de kuwaitiske selskab til sin partner, som ønskede et majoritetsejerskab, hvilket betød tab af forretning for CC.
En del af flåden var også ved at være forældet, samtidig med at Australien skærpede de i forvejen skrappe krav for transport af levende dyr, hvorfor flere skibe blev solgt fra. Alle de faktorer gjorde at der blev opbygget en gæld i rederiet, hvilket resulterede i at CC i 1983 måtte indgå konkursbegæring.
På resterne af CC blev Corral Line oprettet af Bjørn Clausen, som med kontor i Gråsten fortsatte som rederi og management selskab for skibe til transport af levende dyr.
