23948sdkhjf

Se billederne: Nyt nordjysk sømærke blev løftet på plads

Det nye sømærke er skabt ud fra tegninger anno 1882. Tirsdag blev det kranet på plads

Tirsdag flyttede en tonstung beboer ind i klitterne i Blokhus.

Sømærket fra 2006 blev med kran erstattet af et nyt pejlemærke til skibstrafikken.

Selvom det gamle sømærket "kun" har stået i 20 år, har det barske vejr sat sine spor. Desuden har der været bekymring for, om sømærke ville styrte i havet i takt med, at bølgerne æder sig ind i klitterne.

Derfor betød udskiftningen også, at det nye sømærke bliver placeret længere ind i landskabet.

På grund af det eksisterende sømærkes dårlige stand bliver der tale om en genopførelse og ikke en restaurering af det eksisterende pejlemærke.

Fakta om sømærket i Blokhus

  • Bygget i 1882 og stod frem til 1944, hvor tyskerne sprængte det væk.
  • I 2006 rekonstruerede Blokhusfonden sømærket, ligesom fonden i 2009 stod bag rekonstruktionen af den gamle redningsstationen.
  • De 2,1 millioner til genopførelsen af Sømærket og etablering af boardwalk er finansieret af Norlys, FLAG (Lokal Aktionsgruppe i fiskeriområde), LAG (Lokale Aktionsgrupper), Jammerbugt Kommune, Blokhusfondne og områdets borgerforeninger.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Det oprindelige sømærke blev sat i 1882 og udskiftet i 2006. Det er samme byggefirma - Keld og Johs - der står for projektet nu, som stod for udskiftningen for 19 år siden. 

Firmaet har fundet de helt gamle tegninger frem og skabt et sømærke, der ligner originalen, og kan stå distancen i forhåbentligt mere end 20 år.

Borgmesteren er tilfreds med, at projektet nu er i mål.

- Det har været en lang proces, og det skal da ikke være en hemmelighed, at det har været hårdt arbejde at få alle tilladelser på plads forud for en realisering. Men generelt har der været en positiv dialog hele vejen rundt blandt de involverede parter, herunder blandt andet med Kystdirektoratet og de nærmeste naboer, siger Mogens Gade.

Projektet har kostet i omegnen af to millioner kroner, og midlerne er rejst via en række sponsorer bl.a. Jammerbugt Kommune, Hune Blokhus Borgerforening og fonde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063