23948sdkhjf

Afsat Maskinmester-formand tager til genmæle

Maskinmestrenes Forening hævder at have afsat formand Per Jørgensen for misbrug af foreningens kreditkort. Den forklaring kan hovedpersonen ikke genkende

- Per Jørgensen er dags dato fratrådt som formand for Maskinmestrenes Forening.

I henhold til Maskinmestrenes Forenings vedtægter er næstformand Jan Rose Andresen indtrådt som formand for Maskinmestrenes Forening.

Sådan lød det i en kort pressemeddelelse fra Maskinmestrenes Forening (MF) den 1. december. 

Dagen efter skærpede MF forklaringen. 

Bestyrelsen afsluttede samarbejde med Per Jørgensen på grund af hans ”tilsidesættelse af rammerne for anvendelse af foreningens kreditkort”, fremgår det i en ny pressemeddelelse fra MF dateret den 2. december.

Per Jørgensen: Årelang praksis bag brugen af kreditkort
Sagens hovedperson, Per Jørgensen, tager til genmæle i en erklæring sendt til Søfart. Han hævder først, at han selv valgte at trække sig, men følger med denne formulering:

- Jeg har valgt at accepterer at stoppe som formand fordi jeg fik det indtryk, at det vil gavne foreningens sammenhængskraft og jeg ser frem til at høre og læse bestyrelsens beretninger til generalforsamlingen.

Om anklagen om misbrug af kreditkort lyder det i erklæringen:

- Grundlaget for fratrædelsen er et spørgsmål om fortolkningen af et punkt om mit mellemværende vedr. udlæg.

Hertil knytter han en kommentar om, at der er indgået en fratrædelsesaftale med foreningens lønudvalg.

- Formuleringen om brug af kreditkort findes i foreningens revisionsprotokollat og er regnskabsmæssig revideret af såvel ekstern som intern medlemsvalgt kritisk revisor. Brug af kreditkortet er sket i overensstemmelse med en årelang praksis og beløbene varierer naturligvis fra år til år.

Med henvisning til eksperter med advokat- og revisionsbaggrund fremhæver han endvidere, at der ikke er grundlag for at betragte beløbets størrelse som en sag for politiet eller domstole.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109