23948sdkhjf

Først det fulde overblik over Gorms ravage senere i dag

Kystdirektoratet har gennem stormen Gorm i går aftes holdt øje med vandstand og vindstød gennem hele natten, og her til morgen er Kystdirektoratet kørt ud for at gennemgå kysten fra Thyborøn i nord til Hvide Sande i syd. En strækning på små 100 kilometer. Først når dagen er omme, har Kystdirektoratet det fulde overblik over eventuelle skader, men foreløbigt tyder intet på alvorlige skader.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet her til morgen i en pressemeddelelse.

”Stormen ramte Vestkysten med stor kraft. I Thorsminde blev målt vindstød på 40 m/s, og stormen har uden tvivl sat sine spor på kysten, men med den kystbeskyttelsesindsats, der er udført, er kysten i stand til at modstå en storm af denne styrke, siger Merete Løvschall, direktør i Kystdirektoratet.

Kystdirektoratets to stormflodsberedskaber, som holder øje med den centrale del af Vestkysten og Vadehavet i Sønderjylland, arbejder dagen igennem med at besigtige kysten.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078