23948sdkhjf

Den imploderede på vej mod Titanic - myndighederne offentliggører billeder af forlist ubåd

Alles øjne var rettet mod eftersøgningen, da 'Titan' sidste år forulykkede på sin tur mod 'Titanic'

Den søgte efter et vrag og endte selv med at blive et. 

Det privatejede undervandsfartøj 'Titan' var sidste år på togt for at besigtige vraget af 'Titanic', da ubåden pludselig imploderede under det undersøiske tryk med fem personer ombord. 

Nu kan offentligheden med selvsyn se vragresterne af 'Titan', som de lå på havets bund umiddelbart efter ulykken og inden, resterne blev vraget. 

Billeder og video af 'Titans' rester er nemlig kommet frem under en høring, der finder sted i disse dage i regi af Marine Board of Investigation (MBI) i South Carolina.

Titan submersible discovery.mp4

Optagelsen viser undervandsfartøjets agterkuppel, kulfiberfragmenter og skrogrester på havbunden, der blev optaget den 22. juni 2023 under den hektiske søgning efter undervandsfartøjet.

Det skriver GCaptain.com.

Formålet med høringen er at fastslå årsagen til ulykken og tage ved lære, lyder det fra MBI.

- Vores primære mål er at forhindre en lignende hændelse ved nøje at undersøge, hvad der førte til denne tragedie, og udvikle anbefalinger til at forbedre sikkerheden af undervandsfartøjer over hele verden," sagde konteradmiral Wayne Arguin forud for høringen.

Ejeren var ombord

'Titan' forsvandt den 18. juni sidste år, da den var på vej ned i 3800 meters dybde til vraget af 'Titanic'.

En storstilet redningsaktion blev iværksat, mens hele verden fulgte med.

Fire dage senere lykkedes det en undervandsrobot at finde halepartiet og fire andre vragrester fra 'Titan'.

Alt tyder på, at fartøjet imploderede på grund af det kraftige tryk på dybt vand. En implosion er et pludseligt indadgående kollaps og dermed det modsatte af en eksplosion.

Fem personer var om bord på ubåden, og ifølge den amerikanske kystvagt blev de alle dræbt i forbindelse med implosionen.

Om bord på ubåden var Stockton Rush, som var direktør i selskabet OceanGate, der ejede 'Titan' og stod for ekspeditionen.

Derudover var den franske dykker Paul-Henri Nargeolet, den britiske eventyrer Hamish Harding samt den pakistanske forretningsmand Shahzada Dawood og hans 19-årige søn, Suleman Dawood, med på turen.

Den amerikanske kystvagt har tidligere oplyst, at den vil undersøge, hvad der var årsag til, at 'Titan' imploderede på vej mod 'Titanic'.

Undersøgelsen vil blive gennemført i samarbejde med det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Høringen, der finder sted i disse dage, er sat til at vare 14 dage. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079