23948sdkhjf

Forh. Mærsk-formand tager tjans for regeringen

Jim Hagemann Snabe rykker ind på Slotsholmen og skal rådgive regeringen om den maritime sektor

Regeringen har nedsat et vækstteam på det maritime område. 

Teamet skal sikre, at den maritime industri i Danmark har de bedst mulige rammevilkår til bevare sin konkurrencedygtighed i fremtiden. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet. 

Med ministeriets formulering bliver det udvalgets opgave at levere anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark ikke taber tempo som førende søfartsnation, men i stedet griber de mange muligheder for vækst, som den grønne omstilling af skibsfarten bringer.

Regeringen har valgt forh. Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe som formand for udvalget. 

Jim Hagemann Snabe udtaler i en skriftlig kommentar: 

- Dansk og global skibsfart står over for en omfattende grøn omstilling, som f.eks. kræver enorme mængder grønne brændstoffer, og der er behov for stort set alle former for energieffektiviseringer. Det åbner op for nye, store eksportmuligheder for Danmark og danske virksomheder,,  lyder det i udtalelsen fra Jim Hagemann Snabe. 

Han fortsætter:  

- Jeg glæder mig derfor til samarbejdet med de andre maritime nøglespillere, så vi kan blive konkrete på, hvordan Det Blå Danmark også i fremtiden kan spille en væsentlig rolle for Danmark og accelerere den grønne omstilling globalt.

Dansk skibsfart er som bekendt Danmarks største eksporterhverv. Men ifølge brancheorganisationen Danske Rederier er det vigtigt med et strategisk fokus på muligheder og udfordringer.

Danske Rederier anbefaler, at det nye vækstteam bør have et bredt fokus, der dækker hele den maritime branche. Helt konkret bør man fokusere på de vækst­mu­lig­he­der, den grønne omstilling giver, samt hvordan vi sikrer de rette kompetencer til vands og til land.

- Vi kan ikke tillade os at hvile på laurbærrene. Danmark skal være med helt i front med grøn skibsfart og maritim teknologi, siger adm. direktør for Danske Rederier, Anne H. Steffensen. Hun fortsætter: 

- Vi skal sikre vækst i Det Blå Danmark, og vi skal sikre ambitiøs international regulering, så vi ikke bliver sejlet agterud af stærke og hurtigt voksende skibsfartshubs som Kina, Singapore og Dubai. 

Det fremgår ikke af meddelelsen fra Erhvervsministeriet, hvornår det nye vækstteam skal offentliggøre sine anbefalinger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142