23948sdkhjf

Her samles 245 års specialistviden om dansk søfart

For alle der er interesseret i historie, og specielt i den danske flådes historie, er der en fantastisk mulighed for at begive sig ud på et ocean af informationer på nettet

Det følgende indlæg er forfattet af skibsingeniør Lars Jordt. 

--- 

For alle, der er interesseret i historie, og specielt i den danske flådes historie, er der en fantastisk mulighed for at begive sig ud på et ocean af informationer på nettet, nærmere betegnet på www.marinehist.dk under rubrikken Maritim Bibliografi.

www.marinehist.dk er Marinehistorisk Selskabs hjemmeside, som indeholder alle relevante informationer om Selskabet og dets aktiviteter, så som indmeldelse, vedtægter og aktiviteter. Hjemmesiden indeholder også et Marinehistorisk Bibliotek, som der også er adgang til for ikke medlemmer, selvom det selvfølgeligt vil være dejligt hvis flere melder sig ind (kontingent 300 – 375 kr./år) og derigennem støtter projektet med at gøre store mængder af marinehistorie let tilgængelig.

For at beskrive hvad man kan finde, er det nødvendigt at gå 259 år tilbage, til den 3. januar 1765, hvor kong Frederik V grundlagde Marinens Bibliotek. 

Biblioteket oparbejdede i de følgende 245 år en fantastisk samling af marinehistorie. 

Jeg begyndte selv at låne på biblioteket omkring 1967, det var hver gang en skattet oplevelse at gå på jagt i skibe, historie og al den viden der var samlet, ikke mindst godt hjulpet af en altid venlig og hjælpsom stab. I jagten på stordriftsfordele blev Marinens Bibliotek i 2010 lagt sammen med Flyvevåbnets og Hærens biblioteker til Forsvarets Biblioteker, for siden hen at blive lukket for almindelige civile lånere.

Men fortvivl ikke. Der er godt nok gået meget tabt, fra Marinens Biblioteks 40.000 titler til de +800 titler der i dag ligger på www.marinehist.dk, men Søværnets historiske konsulent Søren Nørby har scannet et bredt spekter af titler. I mangel på den hjælpsomme stab på Marinens Bibliotek kan man til gengæld tilgå materialet hjemmefra, sidde hyggeligt i sin lænestol og ”hige og søge i gamle bøger”, uden at skulle slæbe bøger hjem og tilbage.

Hvad er det så man kan finde:

1)

Man kan finde Marinehistorisk Selskabs eget medlemsblad, Marinehistorisk Tidsskrift, der er udgivet 4 gange om året siden 1967. Alle der læser foreningens tidsskrift vil vide, at der er en masse interessante artikler, skrevet af både professionelle og autodidakte historikere, personel fra Søværnet og dets institutioner og mange andre med dybdegående interesse og viden om Søværnet og dansk marinehistorie.

2)

Marinehistoriske Skrifter; bøger som i perioden 1952 – 2005 blev udgivet af Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner. Det drejer sig om 31 bøger om et bredt spekter af dansk (og norsk indtil 1814) marinehistorie, fra Flådens fødsel til den kolde krigs skibe.

3)

Det orlogshistoriske bibliotek: Her er over 700 titler, fra sangbøger med sømandsviser, over udenlandske opslagsværker som Weyers Taschebuch der Kriegsflotten (1940), kommisionsrapport om PEDER SKRAMs Harpoon-missilulykke i 1982 (Hovsa-missilet), et tysk festskrift fra 50 årsdagen for det vi i Danmark kalder ”Affæren ved Eckernförde” den 5. april 1849, Kong Christian X første Grønlandsfærd i 1921, osv. osv.

4)

Ordbøger og opslagsværker: Hvis man lige skulle mangle noget så eksotisk som en udvidet dansk - russisk ordliste, så findes den også. Eller måske er det vigtigere for os der ikke har tilbragt et helt liv i Søværnet med Forsvarskommandoens liste på 23 sider med militære forkortelser?

5)

Under Tidsskrifter findes der en lang liste med tidsskrifter, ikke mindst Søe-Lieutenant-Selskabets ”Tidsskrift for Søvæsen”, der strækker sig helt tilbage til 1828 (hvor de tidligste udgivelser giver øvelse i at læse gotisk skrift) til ”Søværnsorientering”, men også Marineforeningens blad ”Under Dannebrog”, og mange årgange af søfartstidsskriftet ”Vikingen” der udkom i perioden 1924 – 1974. Disse blade er i sig selv et historisk kalejdoskop af artikler, hvor man i dag med undren kan læse om fremtidige atomdrevne skibe, undervandsfragtskibe, og allerede fra midt i 1930’erne om ”den kommende krig” / krigstruslen, desværre læste de danske politikere ikke sådanne artikler den gang, så havde vi måske undgået ydmygelsen den 9. april 1940. Søværnets Havarikommissionsrapporter kan også findes, ligesom meget andet.

6)

Udover alt det materiale der er offentlig udgivet eller kun cirkuleret i mindre og / eller interne kredse i Forsvaret og Søværnet kan man i det orlogshistoriske bibliotek også finde en del upublicerede materiale, bl.a. levnedsbeskrivelser, erindringer, dagbøger, foredragsmanuskripter og beskrivelser fra togter.

Marinehistorisk Selskabs Orlogshistoriske bibliotek kan ikke erstatte tabet af Marinens Bibliotek, men det er i hvert fald et fantastisk plaster på såret. Jeg har selv benyttet materiale der ligger på www.marinehist.dk til næsten alle de artikler og monografier jeg har skrevet, og har der fundet materiale jeg ikke ville have kunne finde andre steder!

Alt i alt er det en guldgrube af marinehistorie som man kan sejle på langfart i, hvor det næsten kan være svært at finde vej tilbage til nutidens virkelighed. Så herfra skal lyde en STOR STOR opfordring til at sejle med ud på en ekspedition i et ocean af viden, erfaring og historie, som man ikke finder andre steder på nettet.

Jeg vil opfordrer alle der er interesseret i marinehistorie og vores flådes historie, til at støtte op om Marinehistorisk Selskab, ved at melde sig ind, og på den måde hjælpe med til at bevarer historien om Danmarks (og til dels Norges) stolte flådetraditioner. Tilslut vil jeg X-fingre for at Søren Nørby fortsætter med sine utrættelige scanninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078