DFDS hævede fragtmængderne i juli

I juli steg DFDS's samlede fragtmængder med 3,4 pct. i forhold til samme måned sidste år.
Fragtmængderne landede på 3.600.000 lanemeter.
Væksten er båret af højere mængder på hhv. Den Engelske Kanal drevet af de nye Jersey-ruter, samt Østersømængderne og mængderne på Gibraltar-strædet sammenlignet med juli 2024.
Det fremgår af rederiets månedlige færgemængderapport.
Antallet af passagerer i juli 2025 justeret for ruteændringer faldt med 2,8 pct. til 719.000 sammenlignet med samme måned sidste år.
DFDS rapporterer hver måned om færgemængder for fragt og passagerer.
Det skal ifølge rederiet give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS' europæiske rutenetværk.
Første gang rederiet sendte en månedsrapport på gaden var i midten af november 2020.
/MarketWire