23948sdkhjf

Politiet går ind i sag om Tall Ship-afvist tremaster

Det er ikke kaptajnens første besøg i Danmark. Nu undersøger politiet, om der er tale om spionage

'TS Shtandard' bliver nu en sag for politiet.

Skibet blev afvist at anløbe Tall Ship Races endestation, Esbjerg, fordi skibet er på EU's liste over sanktionerede fartøjer.

Men faktisk havde skibet allerede i juli haft et kortere ophold i Hvide Sande Havn, hvor tremasteren søgte nødhavn på grund af en skadet mast.

Og det er ikke kaptajnens eneste besøg i Danmark. TV Syd kan berette, at Vladimir Martus, fartøjets russisk-ukrainske kaptajn, har været i Danmark flere gange, og det har skabt spekulation om, hvorvidt der er tale om spionage.

Nu går Midt- og Vestjyllands Politi ind i sagen.

- Vi har ikke fået anmeldelser, men politiet har af egen drift igangsat en undersøgelse, siger kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestjyllands Politi, Mette Quistgaard, der for nuværende ikke har flere kommentarer.

Opdaterede sanktioner

Den 24. juni præciserede Det Europæiske Råd sine restriktioner på grund af netop Shtandart. Denne præcisering lyder, at skibe, der er bygget til at ligne gamle historiske skibe, som 'Shtandart', også er omfattet af restriktionerne.

Det tremasterede fartøj er en kopi af en fregat fra 1703. 

Ifølge Esbjerg Havn, der er en Nato-havn, blev man i april orienteret om 'TS Shtandarts' ankomst, og gik derfor i dialog med Trafikstyrelsen om skibets ønskede tilladelse til at sejle ind.

- Vi kunne se, at skibet tidligere har haft russisk flag. Det kan vi se af diverse lister, hvilket sker i dialog med Trafikstyrelsen, siger havnedirektør i Esbjerg Havn Dennis Jul Pedersen ifølge TV Syd.

Det russisk byggede skib blev før afvisningen af Esbjerg nægtet adgang i både skotske Aberdeen og norske Kristiansand. Nordmændene havde ellers først sagt god for, at skibet måtte anløbe i forbindelse med Tall Ship Race.

Skibet sejlede frem til 2024 under russisk flag, men blev flaget om til Cookøerne. 

Læs også:

Dansk skibsfestival i Esbjerg afviser tidligere russisk skib

Havnedirektør i klemme: Sanktioneret skib søgte nødhavn



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078