En gummiløsning til 254 meters højde
Hvis en gummiløsning kunne få højdeskræk, ville de her gummihjul højst sandsynligt blive udfordret
De sidder nemlig på en arbejdsplatform, der kører på Storebæltsbroens hovedkabler mellem de 254 meter høje pyloner. Herfra kan teknikerne komme helt tæt på hovedkablerne, bolte og ståldele, der skal efterses og vedligeholdes.
Vores gummihjul er med til at støtte arbejdsplatformen og holde den på hovedkablet, hvilket stiller store krav til gummiet og dets udformning.
På hjulenes stålkerner har vi varmvulkaniseret en gummitype, der giver et godt greb og samtidig har den rette Shore A hårdhed og elasticitet så gummiet ikke giver for meget efter under belastningen.
Til sidst har vi CNC-bearbejdet gummiet for at give hjulene en fordybning og et mønster, der passer præcist til hovedkablernes form.
Vores varmvulkanisering sikrer, at gummiet opnår den absolut stærkeste vedhæftning til stålkernen, hvilket er med til at øge gummihjulenes samlede slidstyrke og oppetid.
Se flere billeder her