23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Maritim satellitvirksomhed på opkøb: Vokser til 140 ansatte

Gatehouse Satcom i Nørresundby overtager den aalborgensiske satellitvirksomhed Satlab
Annonce

Den nordjyske satellitvirksomhed Gatehouse Satcom fortsætter sin vækst gennem opkøb og har nu indgået en aftale om at overtage Satlab i Aalborg.

Gatehouse Satcom udvikler software og infrastruktur til satellitbaserede 5G-netværk, mens Satlab producerer radioer til små satellitter. Med opkøbet samles de to virksomheders teknologier i én organisation, der fremover kan levere både software og hardware til satellitkommunikation. 

Annonce

Handlen kommer efter, at Gatehouse Satcom i marts fik Cobham Satcoms Networks-division ombord, og betyder, at medarbejderstaben nu vokser til omkring 140 ansatte – mere end en fordobling på et år.

Det oplyser Gatehouse Satcom i en pressemeddelelse.

- Vi ser en fremtid, hvor en enhed kan koble sig på nettet via en satellit lige så let som via en mobilmast, uanset hvor den befinder sig. Med Satlab tager vi et større ansvar for at nå dertil, fra netværket til radioerne på satellitten, fortæller Kenney Schmidt Christiansen, administrerende direktør i Gatehouse Satcom.

Annonce

Vil udvikle fælles satellitradio

De to virksomheder skal blandt andet samarbejde om at udvikle en ny satellitradio, hvor Satlabs hardware kombineres med Gatehouse Satcoms 5G-software.

I første omgang skal løsningen understøtte NB-IoT, der er en kommunikationsstandard til internetforbundne enheder med lavt strømforbrug. Dermed vil kunderne kunne købe en samlet løsning, hvor software og hardware er udviklet til at fungere sammen.

Satlab blev stiftet i 2013 med rødder i et satellitprojekt på Aalborg Universitet. Virksomheden ansatte sine første medarbejdere i 2020 og er siden vokset til 23 ansatte. 

Annonce

Virksomheden har leveret radioer til mere end 100 kunder, og virksomhedens produkter anvendes blandt andet til kommunikation med satellitter i lav jordbane samt modtagelse af signaler fra skibe, fly og internetforbundne enheder.

Fortsætter produktionen i Aalborg

Når handlen er gennemført, bliver Satlabs medarbejdere en del af Gatehouse Satcom, men udvikling, produktion og salg af radioer fortsætter fra Aalborg.

På længere sigt skal Satlab overtage Gatehouse Satcoms navn og brand, mens Satlab-navnet bevares som produktlinje.

Annonce

Gatehouse Satcom har hovedkontor i Nørresundby og afdelinger i Aalborg, Kongens Lyngby og Krakow i Polen. Virksomheden er desuden repræsenteret i Frankrig og USA.

Parterne har valgt ikke at offentliggøre købsprisen. Handlen er betinget af de sædvanlige godkendelser og forventes gennemført inden udgangen af 2026.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|