Af Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder i Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Tine Kirk, direktør i Danske Havne, og Hakon Iversen, branchedirektør for DI Transport og Infrastruktur.
Danmark mangler fortsat en samlet politisk retning for erhvervshavnene.
Det er et problem, fordi havnene er en del af den kritiske infrastruktur, som Danmark ikke kan undvære. Omkring 80 pct. af Danmarks udenrigshandel passerer gennem havnene, når færgegods regnes med. Her forbindes land og sø, og der skabes arbejdspladser i hele landet – også i Aabenraa, Thyborøn og Rønne.