Stort potentiale i effektiv betaling og adgangskontrol for havne og campingpladser
Mange havne har i dag set mulighederne med at få flere autocampere til at opholde sig ved havnen, hvor udsigten ofte er god og byen ofte nær. Både sejlere og autocampere skal betale for ophold og brug af faciliteter, og DKCadgang tilbyder løsninger, så betalingen kan foregå enkelt og nemt for brugeren via deres smartphone og en app og brug af QR-koder på stedet, som blot aflæses og kan registrere ankomst og forbrug m.m. DKCadgang leverer udstyr til kunder i hele Danmark, men også Skandinavien og dele af det øvrige Europa.
”I Danmark benytter vi kortbetaling i stort omfang, som man kan anvende i vores udstyr både til adgang og betaling for forbrug, og priserne kan omregnes i både kroner og euro. Når man kommer lidt længere sydpå i Europa, benytter de stadig en del kontantbetaling, og det kan vores udstyr også håndtere. Mange havne har pladser til parkering, som kan anvendes til autocampere, hvor der ofte blot skal lægges nogle fliser for at håndtere autocampernes vægt, og så er der attraktive opholdssteder med udsigt og liv omkring. Det kan mange havne godt se ideen i,” fortæller Per Monefeldt, medejer af DKCadgang.
Mange faciliteter at håndtere for havne og campingpladser
Autocampere skal have steder at fylde vand på, tømme spildevand og få strøm, og mange pladser og havne benytter ifølge Per Monefeldt stadig en standardløsning med et strømudtag med fire eller otte stik, hvorfra kunderne trækker strøm, og med de varierende strømpriser den seneste tid, så vil flere nok se et potentiale i DKCadgangs løsninger, så de besøgende kunder betaler for den strøm, de rent faktisk bruger. Det gælder også for sejlende i havnene.
”Det kan foregå via appen med havnens navn, hvor man betaler og får den QR-kode, man kan anvende, når man benytter faciliteterne og dermed afregner præcist for det reelle forbrug. Det samme gælder adgang, hvor vores bomme også er tilknyttet smartphone-løsningen, hvor kunderne kan få en kode eller benytte QR-koder, så de selv kan åbne og lukke bommene, når de kører ind og ud. Det sparer ressourcer for campingpladser og havne,” forklarer han.
Løbende produktudvikling med optimering og totalløsinger
Per Monefeldt siger, at DKC Adgang hele tiden optimerer deres produkter, så deres kunder kan få mere ud af løsningerne og hele tiden for en lettere hverdag og overskud til andre opgaver i havnen eller på campingpladsen:
”Produkterne udvikles hele tiden, og der kommer nye løsninger til, som kan effektivisere og lette betalingen for brugerne. En del af det er brugen af hjemmesider og apps, hvor betaling og adgang kan styres. Vi leverer totalløsninger til brug ved etablering af autocamperpladser. Vores adgangskontrol, betalingssystemer og bomsystemer arbejder sammen, så brugerne af pladsen får en god og brugervenlig oplevelse. Med stigningen i antallet af autocamperturisme, er det oplagt for mange havne at optimere deres service på dette område og sikre sig den ekstra indtjening – også uden for højsæsonen – hvor mange autocampere også tager rundt i landet.”
Foto: DKCadgang
DKCADGANG
DKCadgang er ejet af Per Monefeldt, som overtog firmaet fra CP Elektric, som købte firmaet i 2017 af Harry Rene Christiansen. Per Monefeldt har arbejdet sammen med DKCadgang i 30 år og har derfor stor erfaring og ekspertise inden for området. DKCadgang beskæftiger sig med installation og levering af parkeringssystemer, adgangskontrol og betalingsautomater m.m.
Kræver opgaverne specielle løsninger inden for betalingsanlæg, adgangskontrol og billetautomater, tilbyder virksomheden skræddersyede totalløsninger, der passer til kundens behov.
Læs mere på www.dkcadgang.dk