23948sdkhjf

Mærsk genberegner og finder CO2 svarende til 44 pct af Danmarks udledning

Nye beregninger fra Mærsk viser, at selskabet har udledt markant mere CO2 end først rapporteret

Mærsk har udledt markant mere CO2 i 2020 og 2021, end selskabet oprindeligt har offentliggjort.

Det skriver MobilityWatch på baggrund af shipping- og fragtkoncernens bæredygtighedsrapport.

Her fremgår det, at Mærsk har opdateret tallene for dets CO2-udledninger i 2020 og 2021. Det er sket på baggrund af forbedrede metoder til udregning af udledninger fra selskabets værdikæde – dvs. indirekte udledninger fra f.eks. indkøb af lastbiltransport - også kendt som scope 3-udledninger.

Og det har ført til mærkbare ændringer.

Sammenholdt med de tidligere de tal, som selskabet oprindeligt fremlagde, viser Mærsks nye beregninger en samlet forskel på 19,57 mio. ton CO2.

Til sammenligning svarer det til 44 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning i 2021, som ifølge Danmarks Statistik lød på 44 mio. ton CO2.

”Det er seriøse mængder CO2. Det er stort,” understreger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling med fokus på klima og transport, over for MobilityWatch.

Ifølge Mærsk er udledningerne fra scope 3 i 2020 således 34 pct. højere end det, man tidligere har lagt frem, mens de for 2021 er 36 pct. højere.

I hele 2022 udledte Mærsk 77,96 mio. ton CO2, hvilket er en stigning fra de 76,38 mio. ton, som selskabet udledte i 2021 jævnfør de nye beregninger.

I 2020 lød udledningen på 70,81 mio. ton.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07