23948sdkhjf

Jysk værftsejer får tre nye direktører

Grenaa Skibsværft har været 15 år i foretagenet. Nu går stifter og direktør på pension

En direktør skiftet ud med tre nye.

Det er virkeligheden i HSM Industri, der blandt andet ejer Grenaa Skibsværft.

Industrivirksomheden har netop fejret 50-års jubilæum, og i den forbindelse har Esben Møller, stifter og direktør for HSM Industri, valgt at træde tilbage fra direktørposten.

Det markerer dermed afslutningen på et halvt århundrede med Esben Møller i spidsen – og begyndelsen på et nyt kapitel med næste generation i ledelsen.

Fra og med juni 2025 overtager Mark Ravnebæk Møller, Stefan Ravnebæk Møller og Nick Palk den daglige ledelse af HSM Industri.

Mark Ravnebæk Møller tiltræder som økonomidirektør, Stefan Ravnebæk Møller bliver produktionsdirektør, og Nick Palk bliver projektdirektør.

- Jeg er stolt af, at vi kan gennemføre et generationsskifte, hvor ledelsen bliver i familien og i hænderne på mennesker, der kender virksomheden indefra. Vi har valgt at gå en anden vej end mange andre og prioriterer tryghed, langsigtethed og lokal forankring, frem for hurtige afkast. Det skylder vi både vores medarbejdere og vores lokalområde, siger Esben Møller i en pressemeddelelse.

Nick Palk, som i 2019 blev medejer, har gennem en årrække været en central del af virksomhedens udvikling, og han suppleres nu af de to næste generationer i ejerkredsen. Esben Møller træder dog ikke helt væk – han fortsætter som arbejdende bestyrelsesformand og vil være til stede ved både ledermøder og bestyrelsesmøder.

HSM Industri er leverandører inden for komplekse stålkonstruktioner og rørtekniske anlæg. 

Virksomheden blev grundlagt som en lille smedevirksomhed i 1975 med fokus på produkter og ydelser til landbrug og industri. I dag er det en ordreproducerende maskinfabrik, og derudover omfatter koncernen Grenaa Hydraulik, GSM Maskinfabrik, BP Soendergaard, JKJ Stålteknik samt Grenaa Skibsværft, der blev købt ind i 2010.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047