23948sdkhjf

Udvidelse efter udvidelse - alligevel mangler der plads i Vordingborg Havn

Der har været fuld gang i havneudvidelserne i den kommunalt ejede selvstyrehavn i Vordingborg. 

Siden 2015 har der været udvidelser tre gange, hvilket er en del af havnens masterplan, der går ud på at udvide havnen i fire etaper. 

Alligevel mangler der plads. 

Havnen er netop gået i gang med at opfylde jord til endnu et landfast område i den vestlige ende. Her kommer virksomhederne Arcadia og Efuels og Vordingborg Biofuel til at ligge side om side. 

Dette betyder, at havnen må melde 'alt udsolgt' til potentielle nye 'kunder' i form af virksomheder, der ønsker at etablere sig på havnen i fremtiden.  

– Der er ikke mange ledige kvadratmeter tilbage, siger Jan-Jaap Cramer, direktør for Vordingborg Havn, til SN.DK. 

Han venter derfor utålmodigt på at de italienske brobyggere fra Storstrøm Bridge Joint Venture skal blive færdige med at bygge den nye Storstrømsbro. De store støbehaller ligger som bekendt i forlængelse af havnen på Masnedø. En lokalplan gør det muligt for Vordingborg Havn at overtage arealerne, som tilhører Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen.

– Vi kan gisne om, hvornår broen bliver færdig, men den officielle udmelding er 2025, og så skal man i gang med at rive den gamle Storstrømsbro ned. I den tid kan vi ikke udvide, siger Jan-Jaap Cramer til Sjællandske. 

Det er planen at bruge byggepladsen til transportcenter og en maritim klynge af virksomheder, men der går altså en række år, før det kan blive aktuelt. Indtil da kan Vordingborg Havn ikke byde andre virksomheder velkommen.

Læs originialartiklen her: 

https://www.sn.dk/vordingborg-kommune/havnedirektoer-mangler-allerede-plads-igen/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109