23948sdkhjf

Forsikringsselskab advarer mod fejl på scrubbere

I Gard beder man nu branchen om at tage ved lære af de fejl, der har ført til brand og sammenbrud i forbindelse med scrubbere

IMO’s 2020-krav nærmer sig hastigt, og op mod 3000 fartøjer forventes at være klar til at tackle kravene ved hjælp af en scrubber. 

Retrofit af en scrubber sker dog i nogle tilfælde så sløset, at det maritime forsikringsselskab Gard har varet indblandet i flere tilfælde af scrubbere, der er brudt i brand under retrofit på værftet, eller som har forårsaget vandindtrængning i maskinrum, lastrum eller ballasttanke.

Det skriver Gard i en opdatering

Ikke klar over brandfare

Når det er gået galt i forbindelse med retrofit, har det primært været på grund af sløseri eller uvidenhed blandt værftsarbejdere. Gard melder om enkelte tilfælde, hvor gnister fra svejsning, opskæring af metal eller andet varmt arbejde har ført til, at der er røget gnister ned i den utildækkede scrubber. 

I et enkelt tilfælde spredte ilden sig sågar til maskinrummet igennem glasforstærkede epoxy-rør. I samtlige tilfælde lykkedes det dog værftsarbejderne at slukke brandene i samarbejde med skibets besætning – som endda har forsøgt at forebygge branden. 

- Senere efterforskning afslørede, at besætningen havde bedt værftet om at tildække åbningerne (på scrubbere, red.), men det skete ikke, skriver Gard og tilføjer, at mange værftsarbejdere slet ikke var klar over, at nogle af de interne komponenter i en scrubber er kan brænde. 

Gennemtæret efter ti måneder

De sager med vandindtrængning, der har involveret Gard, kan føres tilbage til gennemtærede komponenter i scrubberen. Vaskevandet er hårdt ved materiellet, og Gard melder om tilfælde, hvor der 10-15 måneder efter montering af en åben scrubber er trængt vand ind i maskinrummet, ballasttanke eller lastrum. 

- Fravær – eller ringe påførelse – af beskyttende coating på indersiden af røret og ved svejsninger blev sammen med ringe påførelse af maling på skroget nær udløbet til vaskevand identificeret som årsager til den fremskyndede tæring, skriver Gard.

I alle tilfæde af gennemtæring blev hullerne først lappet af dykkere, hvorefter permante udbedringer blev foretaget på værft. 

Med tiden vil rederier, deres besætninger samt producenterne af scrubbere få større erfaringer med at montere og producere scrubbere, og så vil hyppigheden af brand og vandindtrængning falde, vurderer Gard. 

- Indtil da er det vigtigt, at branchen deler sine erfaringer med scrubber-relaterede nedbrud til gavn for branchen som hele, skriver forsikringsselskabet. 

Se også: VIDEO: Vaskevand fra scrubber fosser ind i maskinrum

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078