Milliardgæld: Borgmester går til Christiansborg for hjælp til havn i krise
1,6 millarder kroner.
Det er i runde tal det, som Frederikshavn Havn skylder efter flere år med dårlig økonomisk styring af havnen.
Nu rækker borgester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S) ud efter politikerne på Christiansborg i håb om at få hjælp til at dække de enorme beløb.
Det skriver DR.
- Kommunaldirektøren og jeg vil spørge Indenrigsministeriet, om der er mulighed for at få udsættelse på nogle af lånene, og om nogle af lånene kan lægges om, siger hun til mediet.
Onsdag aften blev meddelte Frederikshavn Kommune med Birgit S. Hansen i spidsen, at havnen bliver lagt ind under kommunal styring pr. 15. maj. Årsagen er den milliardgæld havnen står med efter flere år, hvor økonomien har sejlet.
Tidligere på året blev havnens ledelse fyret og erstattet med ny administrerende direktør og formand. De to har brugt de seneste måneder på at granske regnskabsbøgerne, og det ser mildeste talt ikke godt ud.
Alene i år skal er der regninger for 35 millioner kroner, sagde Karsten Dybvad, formand for havnen, på onsdagens pressemøde.
Den gæld skal nu betales af kommunekassen, tilføjede Birgit S. Hansen.
Frem mod 2026 skylder havnen 120 millioner kroner. Penge, der nu skal dækkes helt og holdent af Frederikshavn Kommune.