23948sdkhjf

'Maersk Involver' sikret beboelses-kontrakt

Maersk Supply Service' 2017-byggede 'Maersk Involver' påbegynder i april en kontrakt, hvor fartøjet skal være "walk-to-work"-enhed for Total Denmark. 

Det oplyser Maersk Supply Service i en pressemeddelelse.

Kontrakten skal udføres ved Dan F-platformen ud for Esbjerg. Her skal 'Maersk Involver' være beboelsesenhed i de 161 dage, kontrakten løber. Fartøjet er udstyret med 120 single-kabiner, DP3-stabilisering og en gangbro, der med Ampelmann E-systemet kompenserer for bevægelser, når passagererne skal fra 'Maersk Involver' til platformen eller retur. 

Maersk Supply Service fik sin første "walk-to-work"-kontrakt med Total i juli 2018, som sikrede beskæftigelse til AHTS'en 'Maersk Tracker' i en tre-årig periode. 

- Denne anden kontrakt giver os muligheden for at fremvise 'Maersk Involver's avancerede egenskaber i den danske Nordsøen og fortsætte vores samarbejde med Total Denmark som en pålidelig langsigtet partner, siger CCO i Maersk Supply Service Carsten Gram Haagensen i pressemeddelelsen.

'Maersk Involver' tilhører Stingray-klassen. Dens bevægelseskompenserende kran har en løftekapacitet på 400 ton, og de to ROV'ere kan operere i dybder ned til 3.000 meter. 

Læs også: Stingray skal kunne blive på sin post næsten uanset hvad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095