23948sdkhjf

3800 krydstogtgæster til Fredericia i dag

Landet over meldes der om krydstogtrekorder. Det gælder også i Fredericia, der med halvandet døgns varsel tager imod 3800 gæster.

2018 tegner til at slå alle rekorder som krydstogtsæson, og fra alle dele af landet bliver der i disse dage meldt om nye højder for anløb af skibe.

Læs også:  Markant krydstogtvækst i provinsen

I denne weekend får Aarhus for første gang nogensinde besøg af tre krydstogtskibe på samme tid, og i Hundested tog man tidligere i denne uge imod 'Artania', der med sine 231 meter er det længste af sin art, som nogensinde har besøgt den nordsjællandske havn.

Særligt travlt har ADP dog fået i Fredericia. Havneoperatøren fik onsdag eftermiddag en anmodning om anløb fra 'MSC Preziosa', der lægger til kaj her fredag morgen med 3800 passagerer om bord. 

Det 333 meter lange krydstogtskib skulle have været til Bergen, men lagde ruten om på grund af dårligt vejr. 1000 passagerer ventes at blive sendt på ture i Fredericia og omegn, inden skibet fortsætter til Kiel, skriver TV Syd.

ADP forventer, at i alt otte krydstogtskibe vil besøge Fredericia i år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115