De danske provinshavne nyder godt af den globale krydstogtindustris årlige vækstrate på omkring 6,6 pct., som i år ventes at sende 26 mio. mennesker på krydstogt verden over. Godt 6,7 mio. af disse vælger i år et krydstogt i Europa.
Denne markante årlige vækst udvider også industriens produktspekter i forhold til destinationer. Både drevet af behovet for stadig mere kapacitet og af produktudvikling, der udvider rederiernes fokus fra de meget kendte hotspots, som ofte er hovedstæder eller på anden måde metropoler, til nye såkaldte baglandsdestinationer ude i provinsen. En tendens, der i høj grad gælder i alle de europæiske regioner.