Esbjerg har et, Frederikshavn har to - Nu skal travl færgehavn også være med på bølgen
Af Benita Dreyer-Andersen
Danmark som stolt skibsbyggerination. En styrkelse af den danske værftsindustri.
Der har ikke været sparet på armbevægelserne i den senere tid, hvor regeringen har sendt milliarder af kroner efter en fornyelse af den danske flåde.
Men nu vil direktør i Danske Maritime Jenny Braat også slå et slag fra den anden ende af verdensflådens livscyklus: Ophugningen.
Nu er hun og den øvrige organisation gået i gang med et projekt, der skal afsøge muligheden for at gøre Rødbyhavn til et nyt nordisk område for ophugning af skibe og genanvendelse af materialer.
Og det er ikke tilfældigt, at pilen peger mod Rødby, fortæller Jenny Braat til Søfart.
Der bliver nemlig god plads på havnen, når Femern-tunnelen er bygget færdig i 2029.
- Når tunnelfabrikkerne er færdige med at udskibe elementer fra arbejdshavnen, står vi med et ledigt havnebassin med god dybgang og et stort bagvedliggende kajområde. Det vil være helt ideelt til at sejle store skibe ind til ophugning, siger Jenny Braat.
I dag tales der meget skibsbyggeri og værftsaktiviteter qua forsvarets milliardstore satsninger på en ny flåde, der har fået værftsbranchen til at øjne gyldne muligheder.
Men det er lige så vigtigt at styrke den anden ende af et fartøjs livscyklus, siger Jenny Braat.
- Det er en branche, vi har haft fokus på herhjemme, men nok ikke så meget som på værfterne, siger hun.
- Nu kan vi mærke, at internationale strømninger giver gode muligheder for at styrke ophugningsbranchen i Europa, og det vil vi gerne bidrage til, siger hun.
217 meter
Den nye Femern-tunnel kommer til at bestå af i alt 89 betonelementer på hver 217 meter og 73.500 ton. Hver af disse elementer bliver lige nu bygget på havnen i Rødby og slæbes en ad gangen ud på pramme, hvorefter de nænsomt placeres på havbunden.
Arbejdet med at konstruere så store betonelementer fylder selvsagt meget, ligesom havnebassinet har en god dybgang for at kunne sikre nok vand under de tungt læssede pramme.
Når fabrikken har lagt det sidste element i Femern Bælt, kommer meget havneareal til at stå tomt hen, mener Jenny Braat. Derfor vil hun udnytte pladsen til at styrke Danmarks kapacitet udi i skibsophug.
- Vi har allerede ophugningsvirksomheder, men de gør sig mest i små og mellemstore skibe. Man må bare erkende, at fartøjer i dag bliver større og større, og at de på et tidspunkt skal de hugges op og bliver pladskrævende, siger hun.
Krav om grønt ophug
Jenny Braats drøm om nye, danske ophugningsfaciliteter tapper også ind i et stadig stigende internationalt fokus på at gøre processen mere 'ren,' blandt andet ved at genanvende flere elementer fra skibsophug.
- I dag foregår meget ophugning i Asien, hvor man godt kan være i tvivl om arbejdsmiljøet, og om materialerne rent faktisk ender der, hvor man siger, de ender, siger hun.
Derfor er EU og IMO gået i gang med at se på reglerne for skibsophug, og det kan give en europæisk ophugningsindustri en fordel, mener Jenny Braat.
- Der er blevet strammet en del på reglerne for, hvad man skal gøre og dokumentere i processen. Desuden fylder ESG-dagsordenen mere og mere internationalt og for rederierne, og der er kommet fokus på at forbedre arbejdsforholdene, siger hun.
- Vi håber at kunne tiltrække skibe fra hele Europa, så rederierne kan få dokumenteret deres ophug, både når det gælder arbejdsgange, forholdene for de ansatte samt hvor, materialerne bliver sendt hjem. Det er der stor efterspørgsel på, siger hun.
For at få en mere gennemsigtig genanvendelsesproces har Danske Maritime fået den tre år gamle virksomhed Renable med om bord, der har udviklet et koncept for sporing af materialerne fra et skibsophug.
Med QR-koder og GPS-enheder - på de mest værdifulde elementer - kan materialet spores gennem hele værdikæden fra ophug til næste anvendelse. Og det bliver stort konkurrenceparameter, siger hun.
- Det handler om forsyningssikkerhed. I dag er det svært at skaffe stål, og måske har vi gjort os afhængige af stål fra en del af verden, vi helst ikke vil være afhængig af, siger Jenny Braat.
- Ved at få genanvendelsen sat i system, kan vi bidrage til, at branchen kan få en ny kilde til stålforsyning, siger hun.
Ikke overse noget
Så hvad så nu? Hvad er næste skridt mod at etablere ophugningsaktiviteter i Rødby?
- Vi skal finde de rette aktører til at løfte opgaven. Og så skal vi selvfølgelig tale med de ophugningsvirksomheder, vi allerede har, for at sikre os, at vi ikke overser noget. Vi skal også sikre os mere finansiering og undersøge en lang række ting omkring Rødbyhavn, siger Jenny Braat.
Projektet er endnu i sin spæde start, og derfor tør direktøren heller ikke gætte på, hvornår Danmark kan stå med nye ophugningsfaciliteter.
- Jeg håber, det sker inden for en rimelig tidshorisont. Jeg tror faktisk, at opbakningen gør, at det kan gå relativt hurtigt, slutter Jenny Braat.
