23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk har fået sit største metanolskib til dato

Knap er sidste skib i Equinox 1-serien afleveret, før Mærsk tager hul på en ny serie af metanoldrevne giganter

'Berlin Mærsk'.

Det hedder det nyeste medlem af Mærsks flåde, som tilmed er det første skib i en ny serie af i alt seks dual-fuel containerskibe med en kapacitet på 17.480 teu. 

Serien hedder Equinox 2 og afløser Mærsks Equinox 1-serie, 'der blev afsluttet med fartøjet 'Axel Maersk' så sent som i sidste uge. Equinox 1-skibene var en anelse mindre med individuel kapacitet på 16.592.

Det oplyser Maersk i en pressemeddelelse.

Designet af 'Berlin Mærsk' er nært beslægtet med Ane Mærsk-klassen, som tæller 12 skibe. En væsentlig forskel er dog en større skibsbredde, som muliggør større kapacitet i den nye serie.

Det gør 'Berlin Mærsk' til det største metanol-drevne skib i Mærsks flåde til dato. Alle seks skibe vil sejle under dansk flag.

- Med lanceringen af Berlin Mærsk-klassen fortsætter vi med at opbygge en flåde, der kan tilpasses forskellige brandstoffer. Flådefornyelse er afgørende for at bevare vores konkurrencefordel i oceanskibsfart, og det er en hjørnesten i vores engagement i dekarbonisering, udtaler Anda Cristescu, Head of Chartering & Newbuilding hos Maersk.

Berlin Mærsk' blev navngivet den 18. juni ved en ceremoni på Hyundai Heavy Industries’ (HHI) værft i Ulsan, Sydkorea. Her skal alle seks skibe i den nye serie bygges. 

De seks nye skibe blev bestilt i 2022 og forventes leveret i år. 

"Vi er kommet langt"

Skibet, som er den 14. nybygning med dual-fuel kapacitet i Maersks flåde, får sit første anløb den 7. juli, hvor det anløber Shanghai og påbegynder sin tjeneste på AE3-ruten mellem Østasien og Nordeuropa.

- Siden vi besluttede at bestille det første metanolskib i 2021, er vi kommet langt, og flere andre rederier har også investeret i denne teknologi. Berlin Mærsk-klassen bygger videre på fundamentet fra 'Laura Mærsk' og senere 'Ane Mærsk-klassen'. Serien repræsenterer vores fortsatte indsats for innovation og optimering og sætter en ny effektivitetsstandard i branchen,
udtaler Ole Graa Jakobsen, Head of Fleet Technology hos Maersk

Ifølge analysebureauet råder Maersk over 76,6 pct. af den globale flåde af dual-fuel metanoldrevne containerskibe. I alt udgør metanolskibe 0,8 pct. af den samlede verdensflåde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|