23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk tanker klar til test af ventofoils

Cleanship-projektet installerer fire VentoFoils på M/T Jutlandia Swan for at måle den reelle effekt af vindassisteret fremdrift

Et nyt dansk testskib er sat i drift som en del af Cleanship-projektet, der skal levere præcise data om potentialet for at reducere emissioner gennem brug af vindsejl i skibsfarten.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Skibet M/T Jutlandia Swan fra Uni-Tankers er udstyret med fire såkalde VentoFoils – moderne, lodrette sejl – og vil fremover indsamle data under virkelige sejladsforhold. 

Målet er at dokumentere teknologiens effekt og skabe grundlag for mere effektiv og bæredygtig drift i den maritime sektor.

Moderne sejl

VentoFoils er en type moderne sejlteknologi, der bruges på skibe for at reducere brændstofforbrug og CO2-udledning. De fungerer som store, lodrette vinger – også kaldet “rigid sails” – der udnytter vindens kraft til at skabe fremdrift, så skibets motorer kan suppleres eller aflastes.

- Det er en vigtig milepæl for Cleanship-projektet, at vi nu går ind i en ny fase. Ved at måle på denne teknologi kan vi levere indsigt i effekten af energieffektive løsninger ombord på skibe under virkelige forhold,
udtaler Julie Tølbøl Rasmussen, senior projektleder ved Teknologisk Institut, til Teknologisk Institut.

Cleanship-projektet undersøger også anvendelsen af biobrændstoffer og operationelle strategier med det formål at udarbejde best-practice anbefalinger. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program med 18 millioner kroner og gennemføres i samarbejde med partnere som Danske Rederier og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Med den succesfulde installation af vindsejlene er Cleanship-projektet klar til at gå fra forberedelse til handling: Indsamling af data til søs. Effekten af VentoFoils vil løbende blive overvåget via skibets systemer, der registrerer brændstofforbrug, fart, motorbelastning og vejrforhold.

- Gennem data og reel operationel erfaring sigter Cleanship-projektet mod at bygge bro mellem teknologi og praktiske, implementerbare løsninger, og dermed give den maritime sektor reelle værktøjer til at skabe forandring, siger Julie Tølbøl Rasmussen .

BREAKING
{{ article.headline }}
0.36|