Færgeekspert foreslog nødplan for Storbæltsforbindelsen allerede i 1997
Af At Storebæltsbroen kan blive en flaskehals i tilfælde af nedbrud eller sabotage, kommer ikke bag på færgefartsekspert Mogens Nørgaard Olesen.
Allerede i 1997 foreslog han, at staten burde etablere et beredskab med nødfærger på hver side af bæltet som supplement til broen.
Det siger han til Sjællandske Nyheder.
– Det er ikke nogen ny erkendelse, at Storebælt er en sårbar forbindelse. Det er bare først nu, man handler på det, siger Mogens Nørgaard Olesen, der er lektor og forfatter til adskillige værker om dansk færgefart.
Han kalder det for 'et simpelt, men effektivt beredskab', at lade en færge ligge klar både i Nyborg og i Korsør i tilfælde af, at Storebæltsbroen lukker.
Ifølge Mogens Nørgaard Olesen er færgekapacitet ikke kun relevant under tekniske nedbrud, men også i tilfælde af større hændelser, hvor broen ikke kan benyttes i længere tid. '
Han siger til Sjællandske Nyheder, at det ville have været oplagt at bevare en del af den oprindelige færgeinfrastruktur i 1998, da Storebæltsbroen åbnede.
Som et bud på en del af løsningen peger han på, at færgen 'M/F Omø' som i dag betjener Stigsnæs-Omø overfarten, 'i nærmeste fremtid' bliver ledig. Det skyldes, at Slagelse Kommune har besluttet at erstatte 'M/F Omø' med en ny standardfærge.
Dog skal det nævnes, at Storebæltsforbindelsen er en af Danmarks mest trafikerede infrastrukturer. 37.000 køretøjer passerer dagligt over broen mellem Sjælland og Fyn. I det lys har 'M/F Omø' kun kapacitet til 98 passagerer og 15 personbiler (sommer) pr. overfart. Det ville kræve 2.500 daglige overfarter at betjene broens nuværende biltrafik, hvis der alene var tale om personbiler.
I maj kom det frem, at Staten ved Sund & Bælt har overtaget Halsskov Færgehavn fra Slagelse Kommune med henblik på at styrke Danmarks nødberedskab i tilfælde af, at Storebæltsbroen sættes ud af spil.
