23948sdkhjf

Varer bliver forsinket i Danmark efter Mærsk-grundstødning ud for Bremerhaven

Mærsks Triple-E-skib ‘Mumbai Mærsk’ var på vej til Aarhus fra Kina med planlagt ankomst klokken 04:00 natten mellem onsdag og torsdag i næste uge. Det 18.200 TEU store containerskib vil dog nu blive betragtelig forsinket i ankomsten, da skibet sent i går aftes gik på grund ud for Bremerhaven i Tyskland under ankomsten fra Rotterdam.

Dermed ventes et stort antal modtagere af varer i Danmark at blive ramt af leveringsforsinkelser. Det samme kan ske for kunder i en række baltiske lande samt i Nordatlanten, da Aarhus Havn, med Mærsks ugentlige anløb, fungerer som et transit-hub mellem deepsea-ruten fra Kina og en række shortsea-ruter rundt om i Østensøen og til de nordatlantiske øer.

Mærsk oplyser her i eftermiddag, at containere, der skulle ombord i Bremerhaven med Skandinavien som destination, nu vil blive forsøgt transporteret nordpå på anden vis. Den danske containergigant oplyser endvidere, der vil blive gjort endnu et forsøg på at bringe det store skib flot omkring midnat. Denne gang vil der være yderligere slæbebådskapacitet tilstede end der har været ved et tidligere mislykket forsøg denne eftermiddag, hvor der senest har været højvande.   

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219