Esbjerg-rederiet Esvagt har i al ubemærkethed solgt sit ældste skib, det 59 år gamle standby redningsfartøj, 'Esvagt Preserver'.
Navnet siger det hele. For skibet, som offshore-rederiet afhændede sidste sommer, er ifølge rederiets direktør, Kristian Ole Jakobsen, i rigtig god stand takket være grundig løbende vedligeholdelse.