23948sdkhjf

Flådeøvelse puster til strid mellem Grækenland og Tyrkiet

Frankrig deltager i militærøvelse med Grækenland i omstridt havområde. Tysk minister advarer om katastrofe

Frankrigs regering meddeler, at det fra onsdag sammen med Grækenland og Cypern deltager i en tre dage lang militærøvelse i det østlige middelhav.

Det sker på et tidspunkt, hvor der er øgede spændinger mellem Tyrkiet og Grækenland om retten til havområder. Det skriver Reuters og AFP.

Der er fundet betydelige mængder af gas nær Cypern og den græske ø Kreta.

Militærøvelsen er øjeblikkeligt blevet kommenteret af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Han advarer Grækenland mod at vælge "vejen til ødelæggelse" og siger, at han er klar til at gå hele vejen for at beskytte Tyrkiets interesser i Sortehavet, Ægæerhavet og Middelhavet.

- Vi vil ikke gå på kompromis med, hvad der er vores. Vi er fast besluttet på at gøre alt, hvad der er nødvendigt. Vi har ikke rettet vore øjne mod nogen andres territorium og interesser. Men vi vil ikke give indrømmelser på det, som er vores, siger han.

Ifølge det franske forsvarsministerium deltager Frankrig med tre Rafale-kampfly og en fregat med en helikopter i den fælles militærøvelse.

Offshore-skib under eskorte

Fundet af gaslommer ud for Cypern og Kreta har sat et arbejde i gang med at udvinde gassen. Det har samtidig fået de gamle spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet til at blusse op. Det stod for alvor klart, da Nato-landet Tyrkiet 10. august sendte et undersøgelsesskib ledsaget af krigsskibe til de omstridte farvande.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, havde tirsdag møder med begge parters ledere i Ankara og Athen. Han opfordrede dem stærkt til at tale sammen for at undgå en "katastrofe", skriver nyhedsbureauet dpa.

EU og Grækenland har begge fastslået, at Tyrkiets planer om at bore efter gas i området er ulovlige. Men Tyrkiet fastholder, at de berørte havområder er del af det tyrkiske havterritorium

Læs også: VIDEO: 'Iver Huitfeldt' gør klar til Hormuz-operation

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105