23948sdkhjf

Slagelse enige med 'Broen's sælgere om pris

Sælgere har givet et "klækkeligt" nedslag i prisen, fortæller borgmester til Sjællandske

Der er endnu ikke sat underskrifter på handlen, men  men efter at have forhandlet i flere måneder er sælger og køber af den sidste bevarede storebæltsfærge, 'Broen' fra 1951, nu nået til enighed om prisen på færgen, bugsering fra Grenaa og tømning af inventar. 

Det skriver Sjællandske Slagelse.

- Sælgerne har givet et klækkeligt nedslag i forhold til deres første pris på 6,3 mio. kroner, siger borgmester i Slagelse Kommune John Dyrby Paulsen (S) til Sjællandske.

Han tilføjer, at prisen er landet på 3,5 mio. kroner. Dertil kommer, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til at få tømt færgen for inventar fra den periode, hvor den blev brugt som natklub. En udgift, der samlet set beløber sig til en mio. kroner. 

Borgmesteren forventer, at han i løbet af februar vil kunne fremlægge en købsaftale for økonomiudvalget, hvori der også indgår tilslutning af el, vand og kloak. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er planen at placere den gamle færge ved den sidste bevarede tilkørselsrampe i Halsskov. Her bliver færgelejet fyldt op med sand, hvorefter 'Broen' blandt andet kan tjene som samlingssted for udøvere af vandsport og udstillingssted for den faste forbindelse over Storebælt.

Ifølge Sjællandske er forhåbningen, at 'Broen' kan være ankommet til Halsskov, når der er broløb på Storebæltsbroen den 24. juni.

Læs også: 'Broen' lægger til kaj i Grenaa havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093