23948sdkhjf

Mærsk skal producere nyt bunker i Rotterdam

Maersk Oil Trading har netop indgået en aftale med Koole Terminals i Rotterdam om at producere en type bunker, der indeholder maksimalt 0,5 pct. svovl. 

Det oplyser Mærsk i en pressemeddelelse.

Den årlige produktion forventes at dække 5-10 pct. af Mærsks globale behov. Selve produktionen vil finde sted hos Petrochemical Industrial Distillation (PID), der ligger på Koole's terminal centralt i Rotterdam Havn. 

Ifølge Niels Henrik Lindegaard, chef for Maersk Oil Trading, betyder aftalen, at Mærsk bliver mindre afhængig af at købe den allerede tilgængelige marinegasolie med 0,1 pct. svovl, der har en højere pris.

Marinegasolie med 0,1 pct. svovl bliver allerede anvendt i de særlige ECA-zoner, imens 0,5 pct. svovl fra årsskiftet bliver grænsen i de resterende farvande verden over. I branchen er der i øjeblikket usikkerhed om, hvorvidt tilstrækkelige mængder brændstof med 0,5 pct. svovl vil være tilgængelige, når den nye grænse træder i kraft.

- Vores aktiviteter med Koole er vigtige for at sikre stabil og pålidelig service over for Mærsks kunder igennem en potentielt volatil periode for global shipping, siger Niels Henrik Lindegaard i pressemeddelelsen.

Mærsk Oil Trading oplyser, at der også vil være mulighed for at producere brændstof med 0,1 pct. svovlindhold på Koole's faciliteter. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har Mærsk været stærkt kritiske over for alternativet til brændstof med lavt svovlindhold, som forudsætter retrofit af en scrubber til at vaske svovl ud af den traditionelle bunker med 3,5 pct. svovl.

Læs også: Mærsk-boss om scrubber: ”Det ligner en supergod forretning”

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11