23948sdkhjf

Logimatic spiller central rolle i skibsfartens digitalisering

Transparens og centralisering i flåde-management er allerede en realitet, men boostes yderligere af ”Tingenes Internet”

Fleet management-systemer som SERTICA har i takt med en stigende digitalisering i skibsfarten skabt en øget centralisering af skibsdriften hos rederierne, ikke mindst i forhold til service, indkøb og vedligehold.

Læs mere:  Fransk specialrederi håndterer flåden med dansk software

Mens skibe i en fjern fortid var distancerede selvstændige enheder med en kaptajn og en maskinchef som styrende i driften af det enkelte skib, som mest bare blev befragtet fra centralt hold, så forholder det sig helt anderledes i dag.

Uanset om centralisering opfattes som et positivt eller negativt ladet ord, så giver digitaliseringen nemlig potentielt mulighed for at registrere og dokumentere alle processer i en database. En softwareplatform som SERTICA, er så det skelet, der sætter det hele i system og distribuerer relevante data ud til de relevante modtagere. Hvor langt ud i skibets operationer, der skal sendes data fra via SERTICA, er op til den enkelte kunde.

Logimatic købte sidste år virksomheden Xtel Wireless, som laver ’Internet of Things’(IoT)-løsninger med omdrejningspunkt i trådløs teknologi. De udvikler blandt andet trådløse sensorer som sender datainformation om f.eks. temperatur, vibrationer m.m.

Dermed kan snart sagt alting om bord på et skib i nær fremtid komme med på IoT-bølgen, hvor der f.eks. kan drages fordele ved at kunne forudsige vedligeholdelse på maskindele og tekniske installationer.

Fire hovedspor

En typisk SERTICA applikation har fire hovedspor; Vedligehold, indkøb, performance og HSQE (Health, Safety, Quality & Environment). Salgschef hos Logimatic, Hans Christian Jensen, kommer med et konkret praktisk eksempel på et forløb gennem SERTICA.

– Det kan være, at man ude om bord opdager en luge, der ikke kan lukke ordentligt. Man laver så en event på det i SERTICA, hvor der skal udfyldes nogle standardformularer og du kan vedhæfte et foto af den defekte luge. Eventen behandles så af teknisk afdeling i land, hvor der typisk vil være lidt ping-pong frem og tilbage mellem skib og land.

– Det kan være, at teknisk afdeling herefter beslutter, at den skal udskiftes. De kvalificerer så en ordre, som sendes til indkøbsafdelingen. Her tages der beslutning om, hvilken leverandør, der skal anvendes og ordren afgives. I den proces er logistikafdelingen også med, da det er dem, der skal sørge for, at den nye luge kommer frem til skibet et eller andet sted ude i verden.

Til sidst ender eventen i økonomiafdelingen, hvor den betales og konteres rette sted, eksemplificerer Hans Christian Jensen.

– Det hele kan mange steder i verden foregå uden brug af papir, og du får en fuldstændig transparens, hvis du ønsker det. Det vil sige, at man kan gå tilbage gennem hele processen og se, hvem der har besluttet hvad, samt hvilke tiltag rederiet har gjort for at imødekomme situationen, skulle den opstå igen.

Endelig får du også det helt store billede af flåden. Hvilke observationer resulterer i hvilke events fra de enkelte skibe - og hvor mange events er der fra de enkelte skibe, forklarer Hans Christian Jensen.

Åbning af bovport

Casen med lugen involverer direkte de to spor vedligehold og indkøb, men indirekte også de to øvrige spor. Fleet management indbefatter nemlig ofte alle fire, da eventen med en defekt del, dels er relevant i forhold til skibets overordnede performance, og dels kan betyde, at skibet i en periode ikke er i compliance, hvis der f.eks. er en Port-State-kontrol i næste havn som dermed tilbageholder skibet.

Derfor kan de ansvarlige i alle afdelinger hele tiden følge med i det, der er relevant for dem – eller inspektøren specifikt i sin gruppe af skibe. Ligesom der f.eks. konstant er en aktuel statusliste til rådighed, der viser udløbsdatoerne på certifikater. Det være sig i forhold til enkelte besætningsmedlemmer eller skibet.

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA 'Digitalisering'.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093