23948sdkhjf

'Esvagt Innovator' skal operere for Hess på Syd Arne

Esvagts nye MRV 'Esvagt Innovator' går på kontrakt for Hess på Syd Arne-feltet.

Det er et af de største og mest moderne MRV’er (Multi Role Vessels) i Esvagts flåde, som nu tager hul på en flerårig kontrakt med Hess på Syd Arne-feltet.

'Esvagt Innovator', som kommer helt nybygget fra Cemre Shipyard i Tyrkiet, skal videreføre 19 års godt samarbejde mellem Hess og Esvagt på Syd Arne. Foruden de opgaver med stand by, forsyning og opkobling til tankskibe, som Esvagt i dag løser med 'Esvagt Connector', skal 'Esvagt Innovator' håndtere service, vedligehold og inspektion af slangesystemet.

- Med en A-ramme får vi mulighed for at håndtere slangesystemet skånsomt, så vi kan trække det op og vedligeholde det ombord på skibet – noget man tidligere har tilkaldt andre skibe til, siger Ib Hansen, kommerciel chef hos Esvagt, i en pressemeddelelse.

Også på andre område vil det nye MRV kunne løse opgaver, som hidtil har været udlagt til specialskibe. Det gælder for eksempel servicering i forbindelse med arbejdet på de ubemandede platforme i området med et såkaldt Walk-to-Work gangbro-system.

- Med 'Esvagt Innovator' leverer vi et skib, der muliggør stort set alle tænkelige operationer, vi kender i dag – og har plads til at lægge mere på, hvis man gennem vores samarbejde får nye behov, siger Ib Hansen.

Læs også: Esvagt har taget levering af to nye skibe

Det 82 meter lange MRV 'Esvagt Innovator' byder foruden A-rammen på kraner på begge rælinger, DP2, ROV-hangar og dedikeret ROV-kontrolrum og et meget innovativt paravaneoliespildsberedskab.

Skibet er forberedt til gangway-system, så man kan overføre teknikere enten via båd eller walk to work. Der er 18 dobbeltkamre og aktiv rulletank til at sikre faciliteter og godt arbejdsmiljø til de serviceteknikere, der måtte være med om bord. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141