23948sdkhjf

Skibskreditten opretter ny enhed

Danmarks Skibskredit vil fokusere mere på den digitale omstilling. Derfor rykker analysechef Christopher Rex til en ny enhed, og Henriette Brent-Petersen støder til.

Med en ny enhed vil Danmarks Skibskredit styrke sin fortolkning af shipping-industriens løbende omstilling, og til det formål har banken lavet en ny enhed. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den nye enhed skal fokusere på den digitale omstilling, som introducerer fundamentale ændringer i den søbårne handel.

Den hidtidige analysechef Christopher Rex tiltræder derfor en nyoprettet stilling som Head of Innovation den 1. september 2018. 

Christopher Rex har siden sin ansættelse i 2006 været ansvarlig for at udvikle Danmarks Skibskredits analyseafdeling til i dag at være blandt de førende i industrien, særligt i forhold til den digitale og langsigtede udvikling. 

Ny analysechef fra DVB

Samtidig har skibskreditten lykkedes med at hive Henriette Brent-Petersen ind til at besætte Christopher Rex' hidtidige stilling. Hun tiltræder ligeledes pr. 1. september med titlen head of research.

Henriette Brent-Petersen har gennem de seneste 15 år været analysechef i Maersk Broker, Torm og senest i DVB Bank, og hun er en respekteret og anerkendt person i industrien. Derudover har Henriette en fortid i Citibank og Eksportkreditfonden. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. 

Christopher og Henriette vil i tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger udvikle selskabets strategiske position over for kunder og øvrige stakeholders i shipping universet. 

Danmarks Skibskredit vil derigennem i stigende grad orientere sig mod anvendelse af nye teknologier til analyse af shipping-data i realtid, og aktivt invitere til et øget samarbejde mellem relevante aktører for at muliggøre digital transformation. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156