23948sdkhjf

Vagtchef på norsk fregat under anklage for pligtforsømmelse

Retssagen, der skal placere ansvaret for, at den norske fregat 'Helge Ingstad' kolliderede med tankskibet 'Sola TS' er begyndt i Bergen

Ifølge den norske anklagemyndighed udviste vagtchefen på fregatten 'Helge Ingstad' ikke godt sømandsskab i minutterne op til, at fregatten torpederede tanksskibet den 8. november 2018. Det kom frem på retssagens første dag, der skal placere ansvaret for, hvordan uheldet kunne ske.

Vagtchef på forlist fregat sigtet for uagtsomhed

Vagtchefen mødte ind på vagten kort før den famøse kollision og blev gjort opmærksom på, at der forude lå tre skibe. På det tidspunkt sejlede 'Helge Ingstad' med en fart på 17,4 knob, men selv om vagtchefen blev gjort opmærksom på de foranliggende skibe, gjorde han intet for at sætte farten ned, før det var for sent, og en kollision var uundgåelig. 

Ved kollisionen fik 'Helge Ingstad' en større flænge i skroget og mistede evnen til at manøvrere og endte med at synke ganske tæt på land.

Manglende træning og kompetence var skyld i 'Helge Ingstad'-forlis

Vagtchefen svarede nej på anklagerens spørgsmål, om han kunne erklære sig skyldig i pligtforsømmelse, skriver Tu.no.

- Efter vores vurdering er det tiltaltes uagtsomme navigation, der er den udløsende og helt dominerende faktor for, at 'Helge Ingstad' kolliderer med 'Sola TS', fortalte anklager Benedikte Høgseth i retten ifølge tu.no.

Norge indgår forlig om tabet af fregatten 'Helge Ingstad'

Retssagen er berammet til først at slutte en gang i marts. Blandt andet er der afsat fem dage til at vagtchefen kan forsvare sig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14