23948sdkhjf

Manglende træning og kompetence var skyld i 'Helge Ingstad'-forlis

Besætningen på fregatten 'Helge Ingstad' havde ikke kompetencerne til at vurdere situationen ordentligt, da den kolliderede med et tankskib. Det fastslår ny del af den norske havarikommissions rapport

Den norske havarikommission offentliggjorde tidligere på ugen den anden del af havarirapporten, der kaster lys over, hvad der mere præcist skete, da fregatten 'Helge Ingstad' og tankskibet 'Sola TS' kolliderede i november 2018. Sammenstødet resulterede i, at fregatten forliste,og det stod ikke til at redde efterfølgende.   

Rapporten konkluderer dog, at skibet rent teknisk kunne være blevet bjærget, men at besætningens manglende oplæring, kompetence og situationsforståelse førte til en række forkerte beslutninger, som ende med at føre til forliset. Det skriver Teknisk Ukeblad (TU).

Besætningen evakuerede fartøjet efter forliset, men de forlod skibet af frygt for, at det skulle synke. De forlod dog fartøjet uden at lukke døre og luger. 

- Undersøgelsen har vist, at havaribekæmpelse med prioritering af rigtige tiltag kunne have bidraget til at få kontrol med situationen ombord. For at besætningen skulle have været i stand til at vurdere andre handlinger end dem, som blev foretaget, ville det midlertidigt have været nødvendigt med yderligere kompetence, træning og øvelse, samt bedre beslutningsstøtteværktøjer end dem, de havde tilgængelig. Baseret på det kendskab, som besætningen havde i den aktuelle situation og under de givne forhold, er det alligevel forståeligt, at det blev besluttet at evakuere fartøjet og ikke risikere liv og sundhed, står der i havarirapporten ifølge TU. 

- Nedlukning kunne have forhindret, at fartøjet forliste. Stabilitetsberegninger viser i denne sammenhæng, at hverken grundstødningen eller vandfyldningen gennem de hule propellaksler havde afgørende betydning for, at fartøjet forliste, da den manglende nedlukning uanset ville have medført forlis, står der yderligere i rapporten. 

Læringspotentiale inden for sikkerhed 

Inden rapporten kom ud, var der ellers en formodning om, at hule propelleraksler kunne være skyld i forliset, men det viste sig ikke at være afgørende, viser samme del af rapporten.  

- Ifølge vores beregninger var de hule aksler eller vandindtrængningen i gearrummet ikke afgørende for at skibet sank, siger afdelingsdirektør i den maritime afdeling i den norske havarikommission Dag S. Liseth til TU.

Det viser derfor ifølge havarikommissionen et læringspotentiale inden for sikkerhed, og er altså ikke en fejl fra enkeltpersoner eller grupper. 

Fregatten blev ifølge mediet leveret med en stabilitetskalkulator, altså et skibsteknisk værktøj. Det var dog ikke godkendt, har aldrig været i brug, og besætningen har aldrig fået oplæring i at bruge det. I stedet var der lavet et manuelt værktøj, et papirark, hvor der var indtegnet forskellige eksempler på skader i hele sektioner. 

Hvis stabilitetskalkulatoren havde været i brug, ville besætningen have fået en bedre forståelse for og oversigt over stabiliteten, og hvordan de kunne flytte ballast. Den rigtige brug af værktøjet ville ifølge den norske havarikommission have krævet mere træning og kompetence.

Det ville dermed ikke have været nødvendigt at evakuere besætningen, og man kunne have holdt skibet flydende indtil det kom i havn, skriver TU.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094