23948sdkhjf

Tilbageblik på 2021: Det blev et gyldent år for rederierne

De store rederier styrer mod et gyldent år på virksomhedsfinanserne. Både Norden og Mærsk har kurs mod gigantiske overskud på 2021-regnskaberne

Overskud efter tre måneders drift: 34.942.412.800 kroner.

Ja, De læste rigtigt, kære læser. 34 mia. kr. på blot tre måneder.

Sådan kom A.P. Møller-Mærsk af regnskabet for tredje kvartal i 2021.

Det var et helt ekstraordinært spring fremad i containerraterne, der sikrede Danmarks største virksomhed et rekordoverskud.

Det meste hænger sammen med tingenes tilstand i 2021, hvor der i stor stil var knas i de globale forsyningskæder, og hvor en stor del af Mærsk-skibene brugte tiden på at ligge uvirksomme hen, mens de ventede på at få plads i de nordamerikanske containerterminaler.

Med andre ord: Store dele af de skyhøje indtjeninger fra de lyseblå containerskibe var drevet de lige så skyhøje fragtpriser, som i høj grad skyldes en form for senfølge efter corona blandt vestlige forbrugere. Covid-19 satte gang i en så ekstrem købelyst efter forbrugsprodukter fra Asien, at rederierne slet ikke kunne følge med.

Ratestigning

Men når den gennemsnitlige rate pr. container steg fra 1909 dollars i 2020 til nu 3561 dollars i 2021 betød det beskedne fald i markedsandel intet. Tværtimod. Omsætningen bragede i vejret, og rundede 16,6 mia. dollars - det svarer til en fremgang i omsætningen på intet mindre end 67,5 pct.

Driftsresultatet (ebitda) blev øget til 6,9 mia. dollars. Det lå ’blot’ på 2,2 mia. dollars i 3. kvartal 2020.

Det svarer til en overskudsgrad på 41,8 pct. i kvartalet.

Tilbage på bundlinjen var der 5,4 mia. dollars til A.P. Møller-Mærsk fra kvartalet - selvsagt en mangedobling fra de ’beskedne’ 927 mio. dollars i 3. kvartal 2020.

Det betyder, at Danmarks største virksomhed, målt på omsætning, kan se frem til et overskud på 2021-regnskabet, der omregnet til lokal valuta, altså danske kroner, kommer til at runde astronomiske 100 mia. kroner.

Også tørlastrederiet Norden fik boostet sit kvartalsregnskab af coronasituationen. Den skrigende mangel på råvarer i alle led af det globale produktionsapparat betød, at også transporterne af kul, korn, jernmalm med videre blev mere lukrativ end længe i 2021.

Norden drog nytte af betydelige stigninger i tørlastrater samt høj markedseksponering ved at have sikret sig timecharter-skibskapacitet tidligere på året til langt lavere niveauer.

- Tredje kvartal er Nordens bedste kvartalsresultat siden første kvartal 2011, forklarede Nordens administrerende direktør Jan Rindbo til Søfart ved offentliggørelsen af kvartalsregnskabet.

- Det meste hænger sammen med en kapitalisering på en favorabel position i et meget stærkt tørlastmarked. Markedsværdien på Nordens tørlastskibe fortsætter med at stige og vi drager nytte af denne værdi gennem afdækningskontrakter og salg af skibe.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172