Der kommer til at koste Slagelse Kommunes borgere 3,5 mio. kroner mere end budgetteret at indkøbe og istandsætte den tidligere storebæltsfærge M/F Broen, som ellers var på vej til ophugning.
Planen er, at færgen skal fungere som aktivitetscenter på Halsskov Færgehavn og være med til at minde besøgende om, at man indtil 1997 var nødt til at sejle for at krydse Storebælt. Centret skal gerne være klar til sommer, hvor færgen skal fungere som udsigtsplatform, når Tour De France-feltet cykler over Storebæltsbroen.