23948sdkhjf

Tuco får penge fra EU's Forsvarsfond til patruljefartøjer

Tuco-værftet i Faaborg er blandt de ni danske virksomheder, som står til at modtage et stort millionbeløb fra EU-midler afsat til forskning og udvikling indenfor forsvarsindustri.

De danske virksomheder skal samarbejde med europæiske partnere om projekter inden for bl.a. kunstig intelligens, undervandsteknologi og radar-løsninger. I alt er ni danske forsvarsvirksomheder og tre universiteter repræsenteret i 11 ud af 26 europæiske projekter til testprogrammet under EU’s Forsvarsfond. 

Det meddeler Forsvarsministeriet.

- Vi er umådelig stolte over at være med i den gruppe danske virksomheder, der har været succesfulde i forhold til at få vores projekter støttet i European Defence Industrial Development Programmet 2020 (EDIDP). Vi glæder os til at komme igang med projektet og være med til at udvikle fremtidens fartøjer til forsvarsbrug, skriver direktør for Tuco Marine Group, Jonas Pedersen, på sin LinkedIn-profil.

Tilsammen modtager de 11 projekter mere end 600 millioner kroner. De danske forsvarsvirksomheder og vidensinstitutioner er fordelt i hele landet. Weibel Scientic er en af de andre virksomheder med et maritimt tilsnit.

- Siden sidste år er der blevet arbejdet målrettet for at flere danske forsvarsvirksomheder skulle med i de så attraktive projekter. Vi havde ikke turde tro på, at det ville lykkes i så mange tilfælde. Det vidner om, at dansk forsvarsindustri og vidensinstitutioner på området i den grad har læst nutidens sikkerhedsudfordringer - og byder ind med relevante løsninger. Umiddelbart efter sommer vil regeringen præsentere en ny forsvarsindustriel strategi, som skal give danske virksomheder et yderligere rygstød, for der er ingen tvivl om, at vi har meget at bygge på, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094