23948sdkhjf

Svitzers fjernstyrede slæbebåd skal udvikles kommercielt

Erfaringer fra fjernstyrede sejladser med ’Svitzer Hermod’ siden 2017 i København Havn skal nu bruges til at udvikle en ny, fjernstyret slæbebåd, der kan bruges kommercielt og ikke blot i test.

Det Mærsk-ejede slæbebådsselskab Svitzer har i dag offentliggjort en aftale med norske Kongsberg Maritime og klassifikationsselskabet ABS om at udvikle verdens første slæbebåd, der kan fjernstyres fuldstændig, og som kan anvendes kommercielt og ikke blot i forsøg.

Projektet om denne fremtidens slæbebåd går under navnet ’Recotug’.

Svitzer går ind i projektet med erfaringer fra den slæbebåd ’ Svitzer Hermod’, som har indgået i forsøget i Københavns Havn siden 2017, hvor den tiltrak opmærksomhed fra verdenspressen som verdens første fjernstyrede slæbebåd, der sejlede helt uden besætning.

Kongsberg Maritime møder med autonome systemer og systemer til fjernstyring, mens ABS (American Bureau of Shipping) deltager med viden om at opnå godkendelser fra myndigheder til at sejle uden mandskab om bord, skriver partnere i en meddelelse.

Målet med projektet, som løber over flere år, er at nå frem til, at slæbebåden rent faktisk udfører sit daglige arbejde i Københavns Havn med at guide store skibe på plads, mens den bliver fjernstyret.

Projektet bygger videre på de erfaringer, som Svitzer og Kongsberg Maritime (tidligere Rolls-Royce Marine) har gjort siden 2017 med slæbebåden i Københavns Havn, hvor båden flere gang har sejlet rundt, foretaget 360 graders vendinger og lagt til og fra, mens den er blevet fjernstyret fra kajen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078