En pulje på 25 mio. kr.
Det er den konkrete håndsrækning fra Regeringen, Enhedslisten og Alternativet, der nu øremærker en pulje til de kommuner, der har svært ved at finansiere færgedriften.
Midlerne bliver fordelt til kommuner med ø-færger efter deres forbrug af brændstof.
- Færgerne er livsnerven for vores øer, og de høje brændstofpriser giver store udfordringer. Regeringen er derfor sammen med Enhedslisten og Alternativt klar til at kompensere med 25 millioner kroner i år, så de store uventede regninger ikke rammer for hårdt, siger By-, land- transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt.