Mærsk har flere udfordringer lige nu.
Sådan lyder meldingen fra Lars Jensen, chef i analysefirmaet SeaIntelligence Consulting.
- Lige nu står Mærsk med den udfordring over de kommende måneder, at den operationelle side af Mærsk og af hele industrien er udfordrede af flaskehalse som konsekvens af pandemien, siger Lars Jensen.
- Lige nu står Mærsk med den udfordring over de kommende måneder, at den operationelle side af Mærsk og af hele industrien er udfordrede af flaskehalse som konsekvens af pandemien, siger Lars Jensen.
Han påpeger, at der kommer til at være en udfordring i flere måneder fremover i forhold til at få deres supply chain til at fungere normalt igen.
Udfordringerne er primært kommet af Covid-19 pandemien.
- Det har medført, at de tomme containere er de forkerte steder, havnene er nu mange steder fyldt op med last og kan ikke håndtere fragtmængderne i den grad, der skal til. Det får skibene til at ligge og vente. Det betyder, at nogle skibe ikke kan bruges til at sejle last, fordi de ligger og venter. Det betyder, at skibene heller ikke sejler til tiden. Hele den enorme fragtmængde, der kommer ind mange steder, betyder nu også, at der er pres på, om der overhovedet er plads nok i lagrene rundt omkring. Alle led i forsyningskæderne er udfordrede på samme tid, siger Lars Jensen.
Det giver en masse praktiske operationelle problemer, som der ikke er nogle hurtig eller nem måde at løse på, vurderer Lars Jensen.
- Det er selvfølgelig en udfordring for Mærsk, men det er også en udfordring, som hele industrien har.
Hvad skal der til for at løse de udfordringer?
- Der skal tid til, førend udfordringerne kan blive løst. Det er meget simpelt. Et konkret eksempel er havnene ved Los Angeles. Der ligger de nu stadig omkring 35-40 store skibe og venter. Det antal har været nogenlunde konstant den sidste måned. De får ikke nedbragt puklen. Problemet der er, at de har en masse havnearbejdere, der er sygemeldt med bl.a. corona, så havnen arbejder ikke så effektivt, som de normalt kan, samtidig med at der er langt større mængder last, der kommer ind i havnene, end der plejer at gøre. Det kommer til at tage tid. Du kan ikke pludselig bygge en større havn eller uddanne en masse havnearbejdere over night. Manglen på tomme containere kan heller ikke løses hurtigt.
Hvordan vil de udfordringer sætte sine spor hos Mærsk?
- Fordi der ikke er den kapacitet, der skal til for at flytte al den last, der skal flyttes, er fragtraterne historisk høje. Mærsk står med en kæmpe operational udfordring på den ene side. På den anden side er det finansielt set supergodt for dem på den korte bane. Problemet på den lidt længere bane er, at alle kunderne efterhånden er vrede over de stigende priser og lange leveringstider. Det er med til at underminere mange af de forhold, Mærsk har til sine kunder.
Hvordan kan Mærsk rette op på forholdet til sine kunder?
- Det er jo valg af rederierne, at priserne er så høje. Der er forskellige måder at have som strategi. Man kan vælge at sige, at man giver 8000 pladser til dem, der vil betale mest. Det bliver aktionærerne meget glade for. Det er i og for sig også den tilgang, rederier som Mærsk i et vist omfang har valgt. De kunne også vælge at sælge plads til de loyale kunder. Det ville medføre nogle glade kunder og sure aktionærer. Der er selvfølgelig også en masse forskellige valg, man kan træffe derimellem.
- Det har medført, at de tomme containere er de forkerte steder, havnene er nu mange steder fyldt op med last og kan ikke håndtere fragtmængderne i den grad, der skal til. Det får skibene til at ligge og vente. Det betyder, at nogle skibe ikke kan bruges til at sejle last, fordi de ligger og venter. Det betyder, at skibene heller ikke sejler til tiden. Hele den enorme fragtmængde, der kommer ind mange steder, betyder nu også, at der er pres på, om der overhovedet er plads nok i lagrene rundt omkring. Alle led i forsyningskæderne er udfordrede på samme tid, siger Lars Jensen.
Det giver en masse praktiske operationelle problemer, som der ikke er nogle hurtig eller nem måde at løse på, vurderer Lars Jensen.
- Det er selvfølgelig en udfordring for Mærsk, men det er også en udfordring, som hele industrien har.
Hvad skal der til for at løse de udfordringer?
- Der skal tid til, førend udfordringerne kan blive løst. Det er meget simpelt. Et konkret eksempel er havnene ved Los Angeles. Der ligger de nu stadig omkring 35-40 store skibe og venter. Det antal har været nogenlunde konstant den sidste måned. De får ikke nedbragt puklen. Problemet der er, at de har en masse havnearbejdere, der er sygemeldt med bl.a. corona, så havnen arbejder ikke så effektivt, som de normalt kan, samtidig med at der er langt større mængder last, der kommer ind i havnene, end der plejer at gøre. Det kommer til at tage tid. Du kan ikke pludselig bygge en større havn eller uddanne en masse havnearbejdere over night. Manglen på tomme containere kan heller ikke løses hurtigt.
Hvordan vil de udfordringer sætte sine spor hos Mærsk?
- Fordi der ikke er den kapacitet, der skal til for at flytte al den last, der skal flyttes, er fragtraterne historisk høje. Mærsk står med en kæmpe operational udfordring på den ene side. På den anden side er det finansielt set supergodt for dem på den korte bane. Problemet på den lidt længere bane er, at alle kunderne efterhånden er vrede over de stigende priser og lange leveringstider. Det er med til at underminere mange af de forhold, Mærsk har til sine kunder.
Hvordan kan Mærsk rette op på forholdet til sine kunder?
- Det er jo valg af rederierne, at priserne er så høje. Der er forskellige måder at have som strategi. Man kan vælge at sige, at man giver 8000 pladser til dem, der vil betale mest. Det bliver aktionærerne meget glade for. Det er i og for sig også den tilgang, rederier som Mærsk i et vist omfang har valgt. De kunne også vælge at sælge plads til de loyale kunder. Det ville medføre nogle glade kunder og sure aktionærer. Der er selvfølgelig også en masse forskellige valg, man kan træffe derimellem.
BREAKING