Det norske Fjordline varsler fyringer som konsekvens af corona-krisen. Op mod 200 medarbejdere står til enten at blive hjemsendt eller fyret. Det skriver Fjordline i en pressemeddelelse.
– Vi har de sidste år brugt væsentlige ressourcer på effektivisering og automatisering i alle led af virksomheden. Dette vil få yderligere fokus nu og forventes at give betydelige besparelser. Det er imidlertid meget vanskeligt at forudsige længden af krisen, hvilket kræver, at vi tager yderligere skridt. Selv med myndighedernes udvidede afskedigelsesregler, kompensationsordning og lånegarantiordning undgår vi ikke det faktum, at medarbejderne bliver berørt. Op mod 200 personer vil blive hjemsendt eller fyret. Omkostningsreduktioner er det eneste, der hjælper, når indtægterne falder så dramatisk som det, vi har oplevet i de seneste måneder, siger administrerende direktør for Fjord Line, i pressemeddelelsen.