23948sdkhjf

Henning Nielsen fejrer 25 år som bådmand

Den 1. juni er det 25 år siden, at bådmand Henning Nielsen første gang begyndte at sejle med de danske lodser.

Henning Nielsen havde ind til da sejlet som fisker, men indledte sin maritime løbebane som skibsmontør. Derfor var det også naturligt for ham at varetage opgaverne i forbindelse med vedligeholdelsen af lodsbådene.

I de første år klarede han mange montør-opgaver som fx at trække skrueakslen. Opgaver der i dag bliver varetaget hos værfter.

I stedet varetager bådmanden i dag koordineringen med værftet, når båden skal serviceres.

Kerneopgaver og golf

De fleste arbejdsdage drejer sig dog om kerneopgaven med at fragte lodserne sikkert frem og tilbage fra skibene på den karakteristiske orange lodsbåd.

Den lune vestjyde er engageret i sit arbejde hos Dan Pilot og bruger også gerne fritiden i selskab med kolleger. Henning Nielsen kunne stille sig på sejrsskamlen, da han for to år siden vandt turneringen i lodsgolf.

Beskedent vil han indvende, at det var en heldig dag, men i selskab med sine kolleger er det tydeligt, at Henning Nielsen nyder stor respekt og med et glimt i øjet tager del i den gode stemning på arbejdspladsen.
På grund af covid-19 bliver jubilæet ikke markeret på dagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156