23948sdkhjf

Nyt brændstof indeholder mange sedimenter

I takt med, at skibe over hele verden for alvor er begyndt at bunkre brændstof med lavt svovlindhold, er problemer med kvaliteten af det leverede brændstof blevet mere udtalte. 

Det skriver Veritas Petroleum Services i en pressemeddelelse

Et af de mere alvorlige problemerne med kvaliteten fører til, at der dannes sedimenter i brændstoffet, og derudover er der blandt andet rapporteret om problemer med stabiliteten, forurening, såkaldte cat-fines og svovlindholdet i lavsvovlsbrændstoffet, der går under betegnelsen VLSFO.

I perioden fra 24. december 2019 til 21. januar i år har Veritas Petroleum Services udstedt syv advarsler om problemer med sedimenter. Der er tale om et globalt fænomen, eftersom der har været problemer i både Singapore, Piraeus, Amsterdam, Rotterdam, Miami og San Vincente. 

- Jeg har aldrig før set så koncentreret en frekvens af bunkeradvarsler udstedt i relation til et problem med én enkelt brændstofkvalitet, som vi har set med sedimentproblemer i VLSFO over de seneste fire uger, siger Steve Bee, der er kommerciel direktør i Veritas Petroleum Services, i meddelelsen. 

Problemerne med lavsvovlsbunker er blevet aktuelle, efter at IMO's krav om maksimalt 0,5 pct. svovl i brændstoffet trådte i kraft ved indgangen til 2020. 

Som Søfart tidligere har skrevet er blandt andre J. Lauritzen blevet overraskede over, at prisen på den nye brændstoftype er røget så kraftigt i vejret, som det er tilfældet med priser på op mod 700 dollar pr. ton. 

- Vi har ikke oplevet kvalitetsproblemer med de nye lavsvovlsbrændstoffer, men vi har været lidt udfordret af højere priser end forventet. Der har også været knaphed på LSFO (lavsvovlsbrændstof, red.), især i Singapore og i de kinesiske havne. Det har betydet, at vi har måttet bestille olien nogle uger tidligere for at være sikker på at få de nødvendige leverancer, sagde rederiets ansvarlige for køb af bunker, Claus Kesting, til Søfart. 

Læs mere: Nye svovlkrav udfordrer danske rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113