Under den nyligt afholdte paneldebat om landstrøm på Christiansborg, benyttede flere af konferencens deltagere muligheden for at lufte deres frustrationer over manglen på landstrøm i Københavns Havn.
- Det er frustrerende, at vi ikke uden videre kan tage initiativ til landstrøm i Københavns Havn på grund af dansk lovgivning. Jeg håber virkelig, at den nye regering vil hjælpe os med at få ændret lovgivningen, for vi er mange ivrige politikere, der gerne vil have landstrøm, sagde miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), i paneldebatten som svar på et spørgsmål fra salen.